Særligt AI-chatbots som ChatGPT og Gemini giver adgang til noget, uddannelsesinstitutioner tidligere kun har haft begrænset indsigt i: De spørgsmål, unge ikke nødvendigvis tør stille til åbent hus, i studievejledningen eller på sociale medier.
Når unge taler med en AI-chatbot, er situationen anderledes. Her kan de være anonyme, stille opfølgende spørgsmål og undersøge deres tvivl uden frygt for at virke uvidende.
Det skaber et mere ærligt billede af de bekymringer og overvejelser, der ligger bag uddannelsesvalget.
For uddannelsesinstitutioner er det en vigtig erkendelse. AI bliver ikke kun en ny kanal til at finde information. Den bliver også et vindue ind til målgruppens reelle spørgsmål.
De samme spørgsmål går igen
Selvom uddannelserne er forskellige, viser samtaler med AI et overraskende ensartet mønster. Unge søger først og fremmest svar på fire centrale områder.
1. Hvordan er det egentlig at være der?
Mange unge starter ikke med at spørge til fag eller adgangskrav. De forsøger først at forstå hverdagen.
Typiske spørgsmål er:
- Hvordan ser en almindelig dag ud?
- Hvordan er fællesskabet?
- Hvor mange elever er der i klassen?
- Hvordan er stemningen på skolen?
- Hvordan er forholdet mellem elever og undervisere?
Spørgsmålene handler om identifikation. De unge forsøger at forestille sig selv i miljøet, længe før de vurderer uddannelsens faglige indhold.
2. Hvad nu hvis jeg vælger forkert?
For mange unge føles uddannelsesvalget større og mere afgørende, end voksne ofte forestiller sig.
Derfor fylder spørgsmål som:
- Kan jeg skifte retning, hvis jeg fortryder?
- Hvad sker der, hvis jeg dumper?
- Kan jeg starte uden en læreplads?
- Mister jeg muligheder senere ved at vælge denne uddannelse?
- Kan jeg læse videre bagefter?
Spørgsmålene afslører et behov for tryghed. De unge leder ofte efter sikkerhed for, at valget ikke lukker døre.
3. Passer jeg ind?
Et af de mest gennemgående temaer handler om tilhørsforhold og trivsel.
De unge spørger blandt andet:
- Skal man være fagligt stærk for at starte?
- Hvad hvis jeg er ordblind?
- Hvad hvis jeg har svært ved matematik?
- Får man hjælp, hvis man har brug for støtte?
- Hvordan bliver man bedømt?
Her vælger de unge ikke kun en uddannelse. De vælger også de rammer, de skal være en del af hver dag.
4. De praktiske barrierer
Mange institutioner undervurderer betydningen af de praktiske spørgsmål.
Men ofte er det netop disse spørgsmål, der afgør, om den unge fortsætter sin beslutningsproces.
Det handler blandt andet om:
- Økonomi, SU og elevløn
- Transportmuligheder
- Boligforhold
- Computerkrav og udstyr
- Skemaer og mødetider
- Ferier og fraværsregler
Hvis svarene er svære at finde, risikerer institutionen at miste potentielle elever, længe før der bliver sendt en ansøgning.
Hvad betyder det for jer?
De spørgsmål, som unge stiller til AI, bør i stigende grad forme institutionernes hjemmeside, FAQ-sektioner og informationsmateriale.
Mange institutioner producerer fortsat indhold med fokus på uddannelsens faglige indhold, værdier og visioner.
Men de unge søger ofte svar på helt andre spørgsmål.
Derfor er det en rigtig god idé for institutioner løbende analysere, hvilke spørgsmål AI-platforme modtager inden for deres uddannelsesområde og sikre, at svarene findes tydeligt på hjemmesiden.
Når indholdet afspejler de spørgsmål, unge faktisk stiller, øges sandsynligheden både for at hjælpe den enkelte elev og for at blive valgt som kilde af AI-agenterne.
De institutioner, der bedst forstår målgruppens skjulte spørgsmål, får samtidig de bedste muligheder for at blive synlige i fremtidens AI-drevne informationssøgning.
Vil du gerne have sparring af Ole Holdgaard, så er du meget velkommen:
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.