I 2026 blev de første gymnasieelever færdige, som havde haft adgang til ChatGPT gennem hele deres gymnasietid. De er den første generation, hvor kunstig intelligens ikke blot har været et nyt værktøj, men en fast del af deres måde at lære, skrive og søge viden på.
De kan kaldes Generation ChatGPT.
For underviserne markerer det et historisk skifte. Tidligere skulle elever lære at finde information. Nu skal de lære at navigere i en verden, hvor information, argumenter og tekster kan produceres på få sekunder.
Spørgsmålet er derfor ikke længere, om eleverne bruger AI. Spørgsmålet er, hvordan de bruger AI.
AI har skabt et større skel mellem stærke og svage elever
En af de mest interessante observationer fra de første år med ChatGPT i undervisningen er, at AI ikke nødvendigvis har gjort alle elever bedre. Tværtimod kan teknologien have forstærket forskellen mellem stærke og svage elever.
Den stærke elev bliver ofte stærkere, fordi eleven allerede har:
- Faglig viden til at vurdere AI’ens svar
- Evnen til at stille gode spørgsmål
- Kritisk sans til at opdage fejl
- Forståelse for, hvordan en god tekst bygges op
- Motivation til at bruge AI som en sparringspartner
For den stærke elev fungerer ChatGPT som en ekstra underviser, der kan forklare komplekse begreber, give feedback og udfordre elevens argumentation.
Den svagere elev kan derimod blive svagere, hvis AI bliver en genvej uden læring.
Hvis eleven blot skriver: “Lav min opgave om klimaforandringer” og afleverer resultatet, får eleven måske en pæn tekst, men mangler den proces, hvor forståelsen opstår.
Problemet er, at elever kan producere tekster, som ser fagligt stærke ud uden selv at have udviklet den faglige tænkning bag.
Den klassiske aflevering er udfordret
Den traditionelle skriftlige opgave bygger på en grundantagelse: At den tekst, eleven afleverer, viser elevens egne evner.
Med AI er den antagelse blevet sværere at opretholde.
En flot opgave fortæller ikke længere nødvendigvis noget om elevens evne til at analysere, formulere sig eller argumentere.
Det betyder ikke, at skriftligt arbejde er blevet irrelevant. Tværtimod. Men fokus skal flyttes fra det færdige produkt til elevens arbejdsproces.
Fremtidens undervisning handler i mindre grad om:
“Kan eleven skrive en perfekt tekst?”
og mere om:
“Kan eleven forstå, udvikle og forklare sine egne tanker?”
AI kan ikke afsløres sikkert
Mange har forsøgt at udvikle værktøjer, der kan afsløre AI-genererede tekster. Problemet er, at ingen metode i dag kan bevise med sikkerhed, om en tekst er skrevet af en elev eller en AI.
Derfor bør lærere være forsigtige med at gøre AI-detektorer til dommere.
Mistanken opstår i stedet ofte gennem forskelle.
Eksempelvis:
- En elev afleverer normalt korte og simple tekster, men afleverer pludselig en tekst med universitetsniveau
- Sproget ændrer karakter markant
- Teksten er fyldt med generelle formuleringer og flotte ord, men mangler konkrete eksempler
- Eleven kan ikke forklare sine egne argumenter
- Der mangler personlige refleksioner eller faglig stillingtagen
En AI-skrevet tekst kan ofte kendes på, at den er korrekt, men upersonlig.
Den mangler måske elevens egne erfaringer, tvivl, perspektiver og selvstændige tanker.
Det centrale spørgsmål bliver derfor:
Kan eleven tænke selv?
Lav en AI-kontrakt med eleverne
En løsning er ikke mere kontrol. En løsning er tydelige forventninger.
Undervisere kan lave en fælles AI-kontrakt med eleverne, hvor formålet ikke er at bekæmpe teknologien, men at sikre læring.
En mulig kontrakt kan indeholde følgende principper:
1. Skriftligt arbejde skal dokumentere elevens egne kompetencer
Der gives ikke karakterer for skriftligt arbejde, hvor læreren ikke har mulighed for at vurdere elevens egne evner.
Det betyder eksempelvis, at større skriftlige opgaver bør indeholde elementer, hvor eleven arbejder under opsyn på skolen eller i en eksamenslignende situation.
Målet er ikke at fjerne hjemmearbejdet, men at sikre en balance mellem træning og dokumentation.
2. Læreren vurderer udviklingen over tid
Læreren kender elevens normale niveau, sprog og måde at argumentere på.
Derfor bør vurderingen ikke kun handle om én aflevering, men om elevens samlede udvikling.
Hvis der er stor forskel mellem daglige afleveringer og opgaver lavet under opsyn, bør det give anledning til en samtale.
Ikke nødvendigvis en anklage.
Men en samtale om processen bag arbejdet.
3. Lær eleverne at bruge AI professionelt
Den vigtigste AI-kompetence er ikke at undgå AI.
Det er at bruge AI rigtigt.
Elever bør lære best practice:
Brug AI til at:
- Få forklaret svære begreber
- Få modspørgsmål til egne argumenter
- Finde svagheder i en tekst
- Få forslag til struktur
- Træne eksamen
- Få feedback på egne formuleringer
Brug ikke AI til at:
- Skrive hele opgaven fra start til slut
- Erstatte egen analyse
- Springe læringsprocessen over
Eleven skal være forfatteren. AI skal være sparringspartneren.
4. Refleksion bliver vigtigere end perfekte formuleringer
En opgave skal ikke kun vise, hvad eleven ved.
Den skal vise, hvordan eleven tænker.
Derfor bør undervisere i højere grad stille krav om:
- Egne eksempler
- Egne vurderinger
- Refleksion over valg
- argumentation for konklusioner
En tekst fyldt med generelle floskler som “i dagens moderne samfund” eller “det er vigtigt at tage højde for forskellige perspektiver” siger ikke nødvendigvis noget om elevens forståelse.
Den gode opgave viser, at eleven har en faglig stemme.
5. Forsøg på at snyde AI-detektorer skaber ikke læring
Nogle elever forsøger at få AI til at skrive tekster med små fejl, så de virker mere menneskelige.
Men en tekst bliver ikke mere elevens egen, fordi AI tilfældigvis indsætter stavefejl eller dårlige formuleringer.
Det skaber ingen reel læring.
Målet er ikke at få teksten til at ligne en elevtekst.
Målet er at eleven faktisk udvikler evnen til at tænke, analysere og formulere sig.
Den største udfordring er ikke teknologien, men relationen
AI udfordrer ikke kun undervisningsmetoderne.
Den udfordrer også relationen mellem lærer og elev.
Hvis læreren konstant skal tænke:
“Har eleven selv skrevet dette?”
kan undervisningen bevæge sig i retning af mistillid.
Hvis eleven konstant føler:
“Læreren tror, jeg snyder”
kan relationen blive svækket.
Det er en særlig udfordring i en dansk skolekultur.
Ifølge Geert Hofstede, en hollandsk socialpsykolog og professor, der grundlagde moderne interkulturel forskning, scorer Danmark højt på tillid og lav magtdistance sammenlignet med mange andre lande.
Relationer mellem elever og undervisere bygger derfor traditionelt mere på dialog og gensidig tillid end på kontrol, hvilket er en af hjørnestenene i dansk kultur.
AI risikerer at skubbe kulturen i en anden retning, hvor overvågning og mistanke fylder mere.
Derfor bliver den vigtigste opgave for underviseren ikke at kontrollere AI.
Det bliver at skabe klare rammer, hvor eleverne forstår forskellen mellem at bruge AI til at lære og bruge AI til at undgå at lære.
Vil du gerne høre mere om Ole Holdgaards perspektiver indenfor kunstig intelligens, holder han foredrag om AI:
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.