“Hvordan går det?” “Hvad tænker du om den løsning?” eller “Hvordan oplevede du mødet?”
Det lyder som oprigtige spørgsmål. Men hvis de blot er en genvej til at fortælle om egne erfaringer og holdninger, er der tale om det fænomen, som kaldes boomer asking.
Begrebet blev introduceret af forskeren Alison Wood Brooks fra Harvard Business School. Hendes forskning viser, at mange mennesker starter en samtale med et spørgsmål for at gøre et godt førstehåndsindtryk. Men når spørgsmålet hurtigt bliver afløst af en længere fortælling om dem selv, opleves de som mindre oprigtige og mindre sympatiske.
Det skyldes, at modparten føler sig afbrudt frem for lyttet til. Spørgsmålet bliver ikke stillet af nysgerrighed men fungerer som en åbning til at få taletid.
På arbejdspladsen kan boomer-asking få større konsekvenser end blot en dårlig samtale. Alison Wood Brooks peger på, at adfærden kan være med til at skabe et usundt arbejdsmiljø. Det gælder eksempelvis ledere, der inviterer medarbejdere til at give feedback, men kun lytter ganske kort, før de selv overtager samtalen og fortæller, hvad de mener. Medarbejderne oplever hurtigt, at deres input ikke har reel betydning.
Det kan mindske både engagement, tillid og lysten til at bidrage.
Samtidig passer fænomenet ind i de ændringer, der præger moderne ledelse. Hvor mange ledere tidligere blev uddannet til at træffe hurtige beslutninger og have svarene, forventer især yngre medarbejdere i dag en mere involverende ledelsesstil.
De ønsker dialog, sparring og medbestemmelse frem for envejskommunikation.
Det betyder dog ikke, at boomer asking kun er et generationsproblem. Som ledelseskonsulenter også peger på, findes adfærden hos mennesker i alle aldre.
Nogle yngre medarbejdere gør det også, mens mange erfarne ledere er fremragende lyttere. Det handler derfor mindre om alder og mere om samtalevaner.
Den gode nyhed er, at vanen kan ændres.
Et godt råd er at blive lidt længere i den andens perspektiv. Stil opfølgende spørgsmål. Vent med at dele dine egne erfaringer. Og spørg dig selv, om dit næste indlæg hjælper den anden eller blot giver dig mulighed for at fortælle om dig selv.
God kommunikation handler nemlig ikke om at få sagt mest muligt. Den handler om at få den anden til at føle sig hørt. Når mennesker oplever ægte interesse, styrker det relationer, samarbejde og tillid. Det er en egenskab, som er mindst lige så vigtig i ledelse som faglig viden og erfaring.