I har brugt tid på manuskriptet. I har booket den rigtige location. Kameraet er professionelt. Lyset sidder perfekt. Lyden er knivskarp. Grafikken er gennemarbejdet. Og bagefter ser videoen … ud som en reklame.
Det er måske netop problemet.
For unge er vokset op i et medielandskab, hvor de konstant bliver eksponeret for kommercielle budskaber.
- Danske børn og unge mellem 8 og 17 år bruger i gennemsnit 3,5 timer om dagen på YouTube, TikTok, Instagram, Facebook og Snapchat. Kilde Digitaliseringsministeriet december 2025. De er derfor ikke bare gode til at bruge sociale medier. De er også blevet gode til at gennemskue dem.
- 76 procent af Gen Z siger ifølge en international undersøgelse fra Snapchat, at de aktivt undgår reklamer. Kilde Snapchat august 2026.
Det betyder ikke, at unge hader virksomheder. Det betyder, at de hader følelsen af at blive solgt til.
Når kvalitet bliver en barriere
Forestil dig to videoer.
Den første er en klassisk employer branding-film.
- Droneoptagelser af hovedkontoret
- Smilende medarbejdere
- Slowmotion
- Professionel speak og en medarbejder, der siger: “Her er der plads til både faglig og personlig udvikling.”
Den anden er filmet med en mobiltelefon.
En 22-årig medarbejder står i kantinen og siger: “Jeg har altid hadet madpakker, så jeg glæder mig sygt meget til at se hvad Lis har lavet til mig i dag. Jeg håber det er noget low carb”
Den første er flottere.
Den anden kan meget vel være bedre.
For den anden føles som noget, man faktisk ville se på sociale medier.
Forskning i Gen Z’s forhold til influencer-markedsføring peger netop på, at unge foretrækker ægte indhold frem for flotte men tomme budskaber.
Simplicitet vægtes højere end store reklameproduktioner og sandhed højere end spektakel.
Autenticitet er ikke det samme som sjusk
Her begår mange virksomheder og skoler en fejl.
Når de hører ordet autenticitet, tænker de: “Så skal vi bare filme noget med mobilen.”
Nej.
Autenticitet handler ikke om dårlig lyd, dårligt lys eller tilfældige videoer. Det handler om, at indholdet føles menneskeligt og troværdigt.
En elev, der fortæller om sin første uge på efterskolen, er interessant.
En elev, der efter fire takes siger præcis den sætning, kommunikationsafdelingen har skrevet, er langt mindre interessant.
En medarbejder, der fortæller om den fejl, han lavede som ny, kan skabe mere interesse end fem generiske argumenter om virksomhedens fantastiske arbejdsmiljø.
Det afgørende er ikke, om videoen ser professionel ud.
Det afgørende er, om den føles professionel på den rigtige måde.
Vis mindre. Fortæl mere.
Vil I fange unge, så prøv at skrue ned for reklamen og op for virkeligheden.
Vis eleven, der er nervøs første skoledag.
Vis lærlingen, der laver en fejl og får hjælp.
Vis medarbejderen, der fortæller, hvad der faktisk overraskede ham ved jobbet.
Vis spørgsmålene, som unge rent faktisk stiller.
Og lad gerne billedet være lidt skævt. Lad en person snuble over ordene. Lad nogen grine midt i en sætning.
For det er netop de små uperfekte øjeblikke, der fortæller modtageren: Der er et menneske på den anden side.
Den rystende mobilvideo og det skrattende mikrofon-interview er derfor ikke nødvendigvis dårlig markedsføring.
Nogle gange er det den mest troværdige markedsføring, I kan lave.
For når alle andre forsøger at se perfekte ud, kan det mest opsigtsvækkende være at turde ligne virkeligheden.
Vil du gerne have flere perspektiver på de unges måde at kommunikere på og deres adfærd på de sociale medier, AI og på arbejdspladsen, så holder Ole Holdgaard både workshops og foredrag om det.
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.