Employee advocacy: De bedste historier står lige foran dig

Employee advocacy handler grundlæggende om at få medarbejderne til at fortælle virksomhedens historie. Ikke gennem polerede kampagner eller færdige budskaber fra marketingafdelingen, men gennem de mennesker, der hver dag oplever virksomheden indefra.

Men hvor finder man historierne?

Her er Matthew Dicks’ idé om Homework for Life interessant.

Dicks, der arbejder med storytelling, har udviklet en enkel øvelse: Hver dag skal du finde ét lille øjeblik, der er værd at huske. Det behøver ikke være dramatisk. Det kan være fem sekunder, hvor noget ændrede sig i dig. En ny erkendelse. En følelse. En samtale. Et øjeblik, hvor du pludselig så en kollega, en kunde eller en situation på en anden måde.

Og så skal du skrive det ned. Én linje. Dato plus det vigtigste øjeblik.

Pointen er ikke at skrive en færdig historie. Pointen er at træne blikket for historier.

Det er præcis den tankegang, der kan overføres til employee advocacy.

Fra homework for life til work story of the day

Forestil dig, at alle medarbejdere hver dag stiller sig selv ét spørgsmål:

Hvad skete der i dag, som fortæller noget om, hvem vi er som virksomhed?

Måske hjalp en kollega dig, da du var presset. Måske sagde en kunde noget, der ændrede din opfattelse af jeres produkt. Måske valgte teamet en løsning, der kostede lidt mere tid, men var bedre for kunden.

Det er små øjeblikke. Men netop derfor fungerer de.

De kan senere udvikles til historier om virksomhedens kultur, metoder, resultater og værdier.

En medarbejder kunne eksempelvis skrive:

“En kunde ringede og var frustreret. Min gode kollega Maria brugte 20 minutter på at forstå problemet, selvom det egentlig ikke var hendes ansvar. Hun er mega cool 💪. BFF”

Det er ikke en færdig LinkedIn-historie. Det er råmateriale.

Senere kan den blive til en fortælling om en virksomhed, hvor man tager ansvar for kunden – også når ansvaret ligger lidt uden for ens egen rolle.

Historierne skal ikke opfindes

Det interessante ved employee advocacy er, at virksomheden allerede har historierne.

De bliver bare sjældent registreret.

Marketing kan bruge ugevis på at formulere virksomhedens værdier. HR kan arbejde med employer branding. Ledelsen kan tale om kundecentrering, samarbejde og ansvarlighed.

Men medarbejderne oplever værdierne i praksis hver eneste dag.

Derfor kan man spørge:

Hvad har jeg gjort i dag, som viser vores værdier?

Eller:

Hvad har jeg oplevet i dag, som fortæller noget om vores måde at arbejde på?

Her kan man tænke i tre typer historier.

Metodehistorien:

  • Noget skete, fordi vi arbejder på en bestemt måde

Resultathistorien:

  • Noget skete, som viser effekten af vores arbejde

Værdihistorien:

  • Noget skete, hvor en medarbejder valgte at handle i overensstemmelse med virksomhedens værdier
Ole Holdgaard holder foredrag om alpha generationen
Screenshot

Fra én linje til stærk storytelling

Det afgørende er, at medarbejderen ikke behøver være historiefortæller.

Medarbejderen skal bare være historiejæger.

Hver dag én linje:

DAGENS WORK STORY: [øjeblik] → [hvad fortæller det om os?]

Efter et år har 100 medarbejdere ikke bare delt 100 opslag. De har potentielt skabt tusindvis af små observationer fra virksomhedens virkelighed.

Nogle bliver aldrig brugt. Andre bliver til LinkedIn-opslag, cases, rekrutteringshistorier, oplæg eller employer branding-indhold.

Og de bedste vil ofte være dem, der umiddelbart virker mindst spektakulære.

For en stærk virksomhedshistorie behøver ikke handle om den store succes.

Den kan handle om de fem sekunder, hvor en kunde følte sig hørt. Hvor en kollega trådte til. Hvor en leder ændrede mening. Eller hvor en medarbejder opdagede, hvorfor arbejdet faktisk betyder noget.

Det er dér, employee advocacy bliver troværdig.

Ikke når medarbejderne lærer at gentage virksomhedens budskaber.

Men når de lærer at opdage de små historier, der allerede beviser dem.

Vil du gerne have flere indspil fra Ole Holdgaard, så har han arbejdet mere end 12 år med rekruttering af unge i Generation Z. Har du en udfording i den forbindelse, så holder han både foredrag og workhops.

Kontakt Ole

Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.

Kontakt Ole på telefon:

Tak for din besked

Du hører snarest muligt fra Ole

There was an error saving your entry.