I årtier var den faste ansættelse selve definitionen på et godt arbejdsliv. Du fik et job, blev i virksomheden i mange år og byggede langsomt din karriere op. Loyalitet blev belønnet og lange ansættelser var et kvalitetsstempel på CV’et.
For mange unge ser virkeligheden anderledes ud i dag.
Generation Z er ikke nødvendigvis mindre engageret i deres arbejde. Men de er ofte mindre engageret i idéen om at være knyttet til én arbejdsplads i mange år. I stedet opstår en ny form for tilknytning, hvor ansættelsen betragtes som et kapitel frem for en livslang relation.
Det er en udvikling, som både medarbejdere og arbejdsgivere bliver nødt til at forstå.
Fra livslangt forhold til løbende vurdering
Tidligere var spørgsmålet ofte: “Hvordan kan jeg blive her resten af min karriere?”
I dag spørger mange unge i stedet: “Er det her stadig det rigtige sted for mig?”
Ansættelsen bliver løbende evalueret. Ikke kun ved den årlige MUS-samtale men næsten hver eneste uge. Giver jobbet stadig mening? Lærer jeg noget nyt? Bliver jeg udviklet? Passer arbejdspladsens værdier stadig til mine egne?
Hvis svaret bliver nej over en længere periode, begynder mange at kigge videre.
Loyalitet skal fortjenes
Generation Z har ikke nødvendigvis et problem med loyalitet. De har et problem med ubetinget loyalitet.
De er vokset op i en verden med konstant forandring. Finanskriser, pandemier, teknologiske gennembrud og virksomheder, der afskediger medarbejdere trods mange års tro tjeneste, har lært dem én ting:
Et fast job er ikke nødvendigvis lig med sikkerhed.
Derfor bygger mange deres tryghed på egne kompetencer frem for én arbejdsgiver. Hvis de hele tiden udvikler sig, føler de sig bedre rustet til arbejdsmarkedet end hvis de blot bliver siddende det samme sted.
Fleksibilitet er blevet en valuta
For Generation Z handler et job ikke kun om løn.
Fleksibilitet, udvikling, mening og balance fylder ofte lige så meget. Mange vil gerne kunne skifte retning, prøve nye roller eller arbejde med forskellige projekter gennem karrieren.
Det betyder ikke, at alle drømmer om freelance eller korte ansættelser. Men de ønsker friheden til at kunne vælge, hvis deres behov ændrer sig.
Den mentale binding til arbejdspladsen er derfor blevet løsere end tidligere generationers.
Hvad betyder det for virksomhederne?
Virksomheder kan ikke længere forvente loyalitet alene, fordi de tilbyder en fast kontrakt.
De skal skabe en arbejdsplads, som medarbejderne aktivt vælger til igen og igen.
Det kræver blandt andet:
- Løbende kompetenceudvikling.
- Synlige karrieremuligheder.
- Hyppig feedback.
- Fleksibilitet.
- Meningsfulde arbejdsopgaver.
- En kultur med tillid og psykologisk tryghed.
Når unge oplever udvikling og føler, at virksomheden investerer i dem, vokser sandsynligheden for, at de bliver.
Den faste ansættelse er ikke død
Det er vigtigt ikke at misforstå udviklingen.
De fleste unge ønsker stadig stabilitet, kolleger og økonomisk tryghed. Men de ønsker ikke at blive i et job af pligt eller vane.
Fastansættelsen er ikke længere målet i sig selv. Den er kun attraktiv, hvis den fortsat skaber værdi for begge parter.
Måske er det derfor, vi ser en ny type relation mellem medarbejder og virksomhed. En relation, der minder mindre om et ægteskab og mere om et partnerskab, hvor begge parter løbende vælger hinanden til.
For arbejdsgivere betyder det, at rekruttering ikke længere slutter, når kontrakten er underskrevet. Den fortsætter hver eneste dag gennem ledelse, kultur og udvikling.
Den største konkurrent er derfor ikke nødvendigvis virksomheden på den anden side af gaden. Det er følelsen hos medarbejderen af, at græsset måske er grønnere et andet sted. Og den følelse kan kun bekæmpes ved at skabe en arbejdsplads, som unge har lyst til at blive en del af – også i morgen.
Vil du gerne høre mere om fremtidens arbejdsmarked, så holder Ole Holdgaard workshops og foredrag om emnet:
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.