Mange unge står i dag med flere muligheder end nogensinde før. Alligevel føler de sig mindre afklarede om deres uddannelsesvalg, end unge gjorde for blot ti år siden. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Undersøgelsen peger på en udvikling, som mange efterskoler sandsynligvis kan genkende. Eleverne har svært ved at gennemskue deres muligheder og har samtidig brug for mere end traditionel vejledning for at blive klogere på deres fremtid.
Kun 19 procent af eleverne i 8. klasse oplever, at de ved, hvad der kræves for at komme ind på en ungdomsuddannelse. I 2017 var tallet 27 procent. Samtidig svarer kun 34 procent, at de ved, hvad de interesserer sig for. For få år siden gjaldt det næsten halvdelen af eleverne.
Det viser, at afklaring ikke kun handler om at kende uddannelsessystemet. Det handler i lige så høj grad om at lære sig selv bedre at kende.
Unge ønsker oplevelser med mening
EVA peger samtidig på, at løsningen ikke nødvendigvis er flere vejledningsaktiviteter. Det afgørende er kvaliteten.
Eleverne oplever størst udbytte, når de får mulighed for at møde virkeligheden. De ønsker at opleve hverdagen på en uddannelse eller arbejdsplads, forstå adgangskravene og få hjælp til at reflektere over deres oplevelser bagefter.
Netop refleksionen er afgørende. En virksomhedsbesøg eller en præsentation gør ikke alene eleverne mere afklarede. Det gør først en forskel, når oplevelsen bliver koblet til spørgsmål som:
- Kunne jeg se mig selv her?
- Passer det til mine interesser?
- Hvad betyder det for mit liv?
- Overtager AI mit job?
Efterskolen har en unik mulighed
Efterskoler arbejder allerede med personlig udvikling, fællesskab og identitetsdannelse. Derfor har de også en særlig mulighed for at styrke elevernes uddannelsesafklaring.
Når unge befinder sig i et trygt miljø, hvor de tør stille spørgsmål og dele deres tvivl, bliver det lettere at tale om fremtiden. Her kan mødet med rollemodeller, lærlinge og unge fra erhvervsuddannelser gøre en stor forskel.
Det giver eleverne konkrete billeder af, hvordan hverdagen ser ud. Samtidig bliver uddannelsesvalget mindre abstrakt og mere menneskeligt.
Forældrene spiller en større rolle
Undersøgelsen viser også, at forældrenes betydning er vokset markant.
Hele 82 procent af eleverne peger på deres forældre som en vigtig del af deres valgproces. Til gengæld fylder lærere og vejledere mindre end tidligere.
Det understreger behovet for, at skoler og forældre arbejder sammen om at skabe et nuanceret billede af de mange uddannelsesmuligheder.
Mange unge har brug for at høre de samme budskaber fra flere forskellige personer, før de føler sig trygge ved deres valg.
Rollemodeller skaber genkendelse
Det er en god idé at arbejde med rollemodeller, fordi unge ofte lytter bedst til andre unge, der selv har stået i samme situation.
Rollemodellerne fortæller ærligt om deres vej ind på en erhvervsuddannelse, livet som lærling og de mange muligheder, der åbner sig bagefter.
De taler om tvivl, valg, succeser og fejltrin på en måde, som eleverne kan spejle sig i.
Det vigtigste er ikke at overbevise eleverne om at vælge en bestemt uddannelse.
Det vigtigste er at skabe refleksion, nysgerrighed og mod til at undersøge egne muligheder.
Hvis flere unge skal føle sig afklarede om deres uddannelsesvalg, er svaret derfor ikke nødvendigvis flere aktiviteter.
Svaret er aktiviteter med høj relevans, autentiske fortællinger og tid til refleksion.
Her kan efterskolerne spille en afgørende rolle i at hjælpe eleverne med at træffe et valg, der tager udgangspunkt i deres egne interesser, styrker og drømme.
Når så relationen er skabt, og der er foretaget en tilmelding til opholdet på efter- eller højskolen, så starter det helt afgørende arbejde, nemlig at undgå, at eleverne falder fra før starten på skoleopholdet.