Generation Z bliver ofte beskrevet som den mest krævende generation på arbejdsmarkedet. De stiller høje krav til ledelse, fleksibilitet, trivsel og mening i arbejdet. Samtidig oplever mange ledere, at de unge er sværere at fastholde og motivere end tidligere generationer.
Men fortællingen om generation Z som et problem giver kun et begrænset billede af virkeligheden.
Myterne overskygger fakta
En norsk undersøgelse fra Næringslivets Hovedorganisation i Norge (NHO) viser, at 70 procent af virksomhedsledere oplever generation Z som mere krævende at lede end tidligere generationer. Det er en opfattelse, som ofte går igen i debatten.
Ser man på fakta, tegner der sig dog et andet billede.
Næsten syv ud af ti unge i begyndelsen af 20’erne er i arbejde. Det er næsten samme beskæftigelsesniveau som blandt personer mellem 55 og 66 år. Samtidig vurderer langt størstedelen af de unge, at de har et godt liv, og kun ganske få tror ikke på, at de vil få et godt og lykkeligt liv.
Det peger på, at generation Z hverken er uengageret eller uansvarlig. Tværtimod deltager de aktivt på arbejdsmarkedet og har generelt en positiv tro på fremtiden.
Pandemien har sat sine spor
En vigtig forklaring bliver ofte overset.
Generation Z er den første generation, som har gennemført en stor del af deres ungdom under en global pandemi. Flere år med digital undervisning, begrænsede sociale fællesskaber og færre muligheder for at udvikle studie- og arbejdsvaner har sat tydelige spor.
Da samfundet åbnede igen, blev de unge mødt af de samme forventninger som tidligere generationer, selv om deres udgangspunkt var markant anderledes.
Mange unge ønsker at bidrage, men de har haft en anderledes vej ind på arbejdsmarkedet end deres ældre kolleger.
Krav er ikke nødvendigvis forkælelse
Når generation Z efterspørger feedback, fleksibilitet og trivsel, bliver det ofte tolket som udtryk for høje forventninger.
Det kan også ses som et udtryk for, at de ønsker at lykkes.
De er vokset op i en tid med fokus på mental sundhed, work-life balance og personlig udvikling. Derfor forventer de naturligt, at arbejdspladsen også tager ansvar for medarbejdernes trivsel.
Det betyder ikke, at de ikke vil arbejde. Det betyder, at de ønsker at arbejde under rammer, hvor de kan præstere og udvikle sig.
▶Arbejdsmiljø betyder mere end mange tror
Debatten om generation Z handler ofte om kultur, ledelse og motivation. Men de fysiske rammer spiller også en vigtig rolle.
Vi opholder os omkring 90 procent af vores tid indendørs, og forskning viser, at et dårligt indeklima kan påvirke både trivsel, produktivitet og helbred.
Undersøgelser viser samtidig, at mange mennesker er blevet dårligere til at skabe et sundt indeklima gennem helt enkle vaner som udluftning, rengøring og brug af emhætte. Konsekvenserne kan være alt fra luftvejsproblemer til stress og depression.
Hvis virksomheder ønsker høj trivsel og stærke præstationer, bør arbejdsmiljø derfor ses som en strategisk investering og ikke blot en driftsopgave.
Generationer har altid været forskellige
Hver ny generation er blevet mødt med bekymring fra de ældre.
Historien viser imidlertid, at de fleste unge finder deres plads, tager ansvar og bliver en aktiv del af samfundet. Det gælder sandsynligvis også generation Z.
Forskellen er, at de kommer med andre erfaringer, andre forventninger og andre prioriteter end generationerne før dem.
Fremtidens ledelse kræver forståelse frem for fordomme
Virksomheder, der lykkes med generation Z, forsøger ikke at ændre de unge. De forsøger at forstå dem.
Det handler om at skabe tydelig ledelse, løbende feedback, fleksibilitet, udviklingsmuligheder og et arbejdsmiljø, hvor både den mentale og den fysiske trivsel bliver taget alvorligt.
Generation Z er ikke en generation, der vil mindre.
De vil blot arbejde på en måde, der passer til den verden, de er vokset op i.
Vil du gerne have Oles perspektiver til et foredrag?
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.