Hvad er en donation?
I klassisk forstand er det kroner og ører. Et beløb overført fra én konto til en anden.
Men den forståelse er allerede forældet.
For Generation Z findes der ikke én måde at give på.
Der findes mange:
- Penge
- Tid, eksempelvis via frivilligt arbejde
- Opmærksomhed
- Indflydelse
- Offentlig stemme som influencer eller ambassadør. Det vil sige, at der er tale om co-creation
- Delinger
Alt tæller. Og alt er en del af samme regnestykke: At skabe reel forandring.
For NGO’er er det ikke en trussel. Det er en kæmpe mulighed. Det kræver dog nytænkning.
Donation er blevet en adfærd – ikke en transaktion
Generation Z skelner ikke mellem at donere penge og at engagere sig. At bruge to timer som frivillig. At dele en kampagne på sociale medier. At anbefale en sag til sit netværk. At tage stilling offentligt. Det er alt sammen donationer.
Det betyder også, at værdien af en donor ikke længere kun kan måles i kroner. Den skal måles i rækkevidde, engagement og evnen til at mobilisere andre.
Hvor tidligere generationer, såsom Boomer generationen, ofte “klikkede synes godt om” på et post på de sociale medier, så aktiverer Generation Z deres netværk. De:
- Deler
- Kommenterer
- Skaber momentum
- Fungerer som distributionskanal
Og netop derfor er Gen Z guld værd for NGO’erne.
Et fællesskab i en usikker verden
Vi lever i en tid præget af usikkerhed. Kriser. Konflikter. Forandringer. Når verden bliver urolig, rykker mennesker tættere sammen. Det gælder også Generation Z.
Gen Z søger fællesskaber. Noget at være en del af. Noget, der giver mening.
Det er ikke tilfældigt, at flere unge i disse år søger mod fællesskaber, der tidligere blev fravalgt. Eksempelvis ser vi flere unge blive døbt sammenlignet med for få år siden. Ikke nødvendigvis af religiøse årsager, men fordi det repræsenterer tilhørsforhold, ritual og identitet.
NGO’er kan spille en lignende rolle. Men kun hvis de forstår, at de ikke bare tilbyder en sag. NGO’erne skal tilbyde et fællesskab.
Mærkesager slår historik
For Generation Z er det ligegyldigt, om en organisation blev stiftet i 1953. Historik skaber ikke automatisk tillid. Relevans er til gengæld kodeordet.
De går efter mærkesager. Noget, der betyder noget for dem personligt. Det kan være en mor, som har fået brystkræft.
Mærkesagen skal være noget, de kan se sig selv i. Noget, de kan handle på her og nu.
Det betyder også, at klassiske fortællinger om donationer via arv mister effekt.
Transperans er helt afgørende
Generation Z er vokset op med kriser og institutionel mistillid. Derfor forventer de gennemsigtighed.
De vil vide:
- Hvor går pengene hen?
- Hvad skaber det af effekt?
- Hvor hurtigt sker der noget?
De gider ikke betale til tung administration eller dyr husleje. De vil se impact. Gerne inden for 6 til 12 måneder. Det handler om at lave hurtige sprints.
Generation Z tænker ikke i livslange donationer (i hvert fald ind til de har fået en stærkere økonomi, når de har rundet de 30 år).
En donation på 50 kroner er ikke lille, hvis den er en del af en bevægelse. Hvis den kan spores. Hvis den gør en forskel.
Det kræver, at NGO’er gentænker deres modeller. Fra store, langsigtede kampagner til mindre, konkrete indsatser med tydelig start og slutning.
Platforme frem for kampagner
En af de største fejl NGO’er kan begå, er at tro, de selv skal eje fortællingen.
Generation Z vil ikke “bare” støtte.
De vil skabe og have: Medindflydelse.
Prøv at se videoen nedenfor. Videoen giver et eksempel på, hvordan medledelse skal bruges på arbejdspladsen, for at få succes med Generation Z.
Platforme, hvor unge selv kan:
- Starte indsamlinger
- Uploade billeder
- Fortælle deres egen historie
- Forklare hvorfor det betyder noget
Derfor skal NGO’er tænke mindre i kampagner og mere i platforme.
Prøv at forestille dig en ung, der starter en indsamling, fordi moren har fået kræft. Det er ikke bare en kampagne. Det er personligt. Det er ægte. Det er purpose drevet.
Og det er præcis det, Generation Z reagerer på.
Purpose er drivkraften
Generation Z er ikke drevet af pligt. De er drevet af mening.
De engagerer sig ikke, fordi de bør. Men fordi de føler noget.
Det betyder, at NGO’er skal turde gå tættere på. Være mere konkrete. Mere menneskelige. Mindre polerede.
Det handler ikke kun om at kommunikere, når det går godt. Det handler om at kommunikere ægte.
Eksempelvis:
Vores projekt med at bygge en skole mødte større udfordringer end forventet. Her er hvad vi gjorde, for at vi kom godt i mål…. (det tog dog 5 måneder længere end vi havde planlagt). Den læring tager vi så med til vores næste skolebygningsprojekt, som er i ….
Vil du gerne have Ole til at give flere indsigter som oplægsholder om Generation Z, er du meget velkommen til at tage kontakt:
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.