Generation Z bliver ofte beskrevet som generationen, der først og fremmest vil have mening, fleksibilitet og frihed. Fortællingen er enkel: De unge vil ikke klatre på karrierestigen, de vil have balance. De vælger værdier frem for løn. Men nye danske tal udfordrer den forklaring.
Data fra Arbejdsmarkedets Tryghedsbarometer 2025 viser, at unge mellem 18 og 29 år prioriterer løn, karrieremuligheder og sikkerhed i ansættelsen højt.
Analysen er gennemført af forskere fra Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning og bygger på svar fra 17.000 personer i den danske arbejdsstyrke.
Netop gruppen af 18–29-årige er ekstra godt repræsenteret i årets datagrundlag, hvilket gør resultaterne for denne aldersgruppe mere statistisk robuste end normalt
- Tallene er vanskelige at forene med billedet af de unge som mindre ambitiøse. Syv ud af ti i aldersgruppen vurderer en høj løn som vigtig eller meget vigtig. 62 procent prioriterer karrieremuligheder højt. Samtidig angiver 46 procent, at tryghed i ansættelsen er meget vigtig. Det er den højeste andel blandt de undersøgte aldersgrupper
- Det afgørende er ikke, at Generation Z har opgivet ønsket om mening, fællesskab eller fleksibilitet. Det har de ikke. AAU peger på, at ønskerne til et attraktivt arbejdsliv i høj grad er fælles på tværs af alder: respektfuld ledelse, gode kolleger, interessante opgaver og balance mellem arbejde og fritid. Pointen er snarere, at disse ønsker ikke erstatter behovet for løn, udvikling og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet
- Det giver mening, når man ser på de unges position på arbejdsmarkedet. Blandt de 18–24-årige i undersøgelsen er 28 procent ansat midlertidigt. 32 procent er ansat på nultimerskontrakter uden garanti for faste arbejdstimer. Når ansættelsen er usikker, bliver jobsikkerhed ikke et udtryk for manglende risikovillighed. Det bliver en rationel prioritet
- Samme mekanisme kan være med til at forklare et andet fund. 32 procent af de 18–29-årige har følt sig stressede ofte eller hele tiden inden for de seneste to uger. Det gælder 22 procent blandt de 45–64-årige. Forskerne understreger, at forskellen i høj grad hænger sammen med ansættelsesform og oplevet utryghed, ikke med at være ung i sig selv. Det er en væsentlig korrektion af forklaringer, der hurtigt gør stress til et generationskendetegn
Den attraktive arbejdsplads
For ledere og HR er konsekvensen klar. Det er for upræcist at møde yngre medarbejdere med en pakke, der alene består af fleksibilitet, formål og sociale initiativer.
En attraktiv arbejdsplads skal også gøre det tydeligt, hvordan løn udvikler sig, hvordan man kan lære og avancere, og hvilken sikkerhed organisationen reelt tilbyder. Særligt i begyndelsen af arbejdslivet betyder tydelige rammer, ordentlige kontrakter og forudsigelighed noget.
Det reducerer også unødvendig usikkerhed i hverdagen.
Det ændrer også samtalen om generationsledelse. Spørgsmålet er ikke, om unge er idealister eller karrieremennesker. De kan være begge dele.
Den mere brugbare ledelsesopgave er at forstå, hvilke vilkår der præger medarbejderens aktuelle arbejdsliv, og at undgå at forveksle alder med en fast personlighedstype.
Når unge efterspørger tryghed, kan svaret derfor ikke kun være flere frihedsgrader. Det kan lige så vel være mere klarhed om løn, udvikling, timer og fremtidige muligheder.
For at få flere indsigter, kan du med fordel kontakte Ole Holdgaard, der holder foredrag om Generation Z.
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.