Det er vigtigt at kende sin generation, fordi det hjælper dig med at forstå, hvordan mennesker typisk tænker, arbejder og træffer valg. Det gælder både, når du leder medarbejdere, planlægger events eller arbejder med HR. Kort sagt er en generation oftest forstået som omkring 25 til 30 år, men svaret afhænger af, hvad du bruger ordet til. I historisk og biologisk sammenhæng har 30 år længe været en almindelig tommelfingerregel, mens 25 år i dag ofte bruges som en enkel standard. Nyere forskning peger endda på cirka 31,2 år. Derfor er en generation ikke en helt fast størrelse, men et tidsrum, der varierer efter familie, samfund og formål.
Hvor lang tid er en generation?
Spørgsmålet om, hvor lang tid en generation er, virker enkelt, men det har flere svar. Når du taler om en menneskegeneration, tænker de fleste på tiden fra forældre til børn. Det er altså den gennemsnitlige aldersafstand mellem forældre og afkom. Den måde bruges ofte i slægtsforskning, historie og befolkningsundersøgelser.
Historisk set har 30 år været den mest almindelige tommelfingerregel. Det er et rundt og praktisk tal, som passer nogenlunde til, at mennesker får børn i voksenlivet. I dag bruger man ofte 25 år som standard, især når en generation skal være let at regne med i statistik eller i en enkel forklaring. Nyere forskning peger på 31,2 år som et mere præcist gennemsnit i moderne samfund.
Du ser derfor også andre bud som 20-30 år eller 20-40 år, alt efter om man kigger på levevilkår, tidlige familieforløb eller længere tidsrum i historien. I helt grove beregninger kan man endda tale om generationer på 100 år, hvis man mener flere led i en slægt eller bruger ordet meget løst. Men i almindelig brug er 25, 30 eller 31,2 år de vigtigste tal.
Biologien bag en generation
Når du ser på biologien, handler en generation om tiden mellem forældre og afkom. Her spiller kønsmodenhed, frugtbarhed og tidspunktet for, hvornår man får børn, en stor rolle. I mange samfund får mennesker børn i forskellige aldre, og derfor bliver længden på en generation også forskellig.
Den gennemsnitlige vielsesalder har tidligere haft stor betydning, fordi ægteskab ofte hang tæt sammen med børnefødsler. I ældre tider kunne vielsesalder og første barn være lavere end i dag, og det fik generationsskiftet til at gå hurtigere. I nogle tilfælde var der kun 15 eller 18 år mellem forældre og børn, mens det i andre familier kunne være 25-30 år eller mere. Det afhænger af sociale forhold, helbred og økonomi.
Et historisk begreb som ægteskabernes halve frugtbarhedsperiode blev brugt til at forklare, hvordan man kunne beregne en generation ud fra, hvornår mennesker typisk fik børn. Gustav Rümelin og Herodot nævnes ofte i denne sammenhæng, fordi de hver især bidrog til tidlige tanker om genealogi og generationshistorie. De forsøgte at sætte tal på, hvor hurtigt slægter skifter, men metoderne var meget forskellige fra dem, man bruger i dag. Hvis du vil forstå den bredere sammenhæng mellem familieled og slægt, kan du også læse om generationer.
Du kan derfor sige, at biologien giver et grundlag, men at der ikke findes ét fast tal. Hvor lang tid en generation er, afhænger både af biologiske forhold og af, hvornår folk faktisk får børn.
Generationer i historie og samfund
I historien bruges generationsbegrebet ikke kun om familie, men også om samfundsmæssige skift. Når du taler om et generationsskifte, mener du ofte, at en ny gruppe overtager pladsen fra den gamle, enten i familien, på arbejdsmarkedet eller i kulturen. Her er generation mere end bare alder. Det handler også om fælles oplevelser og en fælles referenceramme.
En generation kan derfor forstås som mennesker, der er vokset op med nogenlunde de samme formative år og de samme kulturelle hændelser. Det kan være politiske ændringer, teknologiske spring eller store samfundshændelser. På den måde får mennesker i samme alder ofte lignende værdier og ønsker. De deler erfaringer, som præger deres syn på arbejde, familie og livet generelt.
Det er også grunden til, at man taler om de forskellige generationer, baby boomers, generation X, generation Y, generation Z og generation alpha. I nogle sammenhænge bruges også navne som Zoomers, post-Millennials, iGeneration og homelanders. Disse betegnelser handler ikke om biologi, men om kulturelle og sociale forskelle. De bruges til at beskrive grupper, der har været unge på forskellige tidspunkter og derfor er formet af forskellige tider.
For dig, der arbejder med ledelse, HR eller events, er det nyttigt at huske, at mennesker ikke kun adskiller sig på grund af alder. De oplever også verden forskelligt, fordi de er vokset op med forskellige normer, teknologier og krav. Det gælder både på arbejdspladser og i familier. Særligt på arbejdspladsen kan det være en fordel at forstå ledelse af generationer i praksis.
Fra 25 til 31,2 år
Der er god grund til, at man stadig bruger flere forskellige tal, når man taler om generationer. 25 år er praktisk og let at huske. 30 år er historisk velkendt og passer godt til mange beskrivelser. 31,2 år er et nyere og mere præcist bud, som forsøger at tage højde for moderne levevilkår. Alle tre tal kan derfor være rigtige, alt efter hvad du vil forklare.
I dag bliver mange forældre senere end før. Det betyder, at generationsskiftet ofte går lidt langsommere end i ældre samfund. Samtidig lever folk længere, og det gør det muligt, at flere generationer lever samtidig. Det er ikke usædvanligt, at mor, børn og børnebørn lever på samme tid. Det ændrer også vores opfattelse af, hvor lang tid en generation er.
Hvis du vil sammenligne generationer på tværs af tid, er det vigtigt at have en tydelig afgrænsning. Ellers kan en forklaring hurtigt blive uklar. Skal du måle ud fra fødsel, vielsesalder, første barn eller en kulturhistorisk periode? Svaret ændrer sig alt efter, hvad du vælger. Derfor er det klogt at angive, hvilket grundlag du bruger, når du taler om generationer.
Generation som tidsrum og kulturel ramme
En generation er altså både et tidsrum og en måde at beskrive mennesker på. I den ene betydning handler det om årene mellem forældre og børn, eller mere bredt mellem forældre og afkom. I den anden betydning handler det om mennesker, der deler oplevelser og værdier. Begge dele er en del af ordets historie og brug.
Det gør begrebet nyttigt, men også lidt upræcist. Når du læser om familiehistorie, kan 30 år være en god tommelfingerregel. Når du arbejder med statistik, kan 25 år være mere praktisk. Når du ser på moderne forskning, kan 31,2 år give et bedre billede af virkeligheden. Og når du ser på kultur, kan en generation være defineret af formative år mere end af selve alderen.
På Oleholdgaard.dk kan du finde flere forklaringer på emner som genealogi, generationshistorie og familieforhold. Det vigtigste er at forstå, at en generation ikke er noget helt fast. Det er en måde at beskrive et tidsmæssigt skifte mellem mennesker, familier og samfund på, og derfor afhænger svaret altid af sammenhængen.