Hvordan implementerer man AI?

AI handler ikke om teknologi. Det handler om at fjerne dumt arbejde!

Mange tror, at AI først og fremmest handler om avancerede sprogmodeller, automatisering og ny teknologi. I virkeligheden handler AI om noget langt mere jordnært.

Det handler om at finde alle de opgaver, som medarbejderne hver dag tænker:

“Det her må der da findes en smartere måde at gøre på.”

Virksomheder, der får mest værdi af AI, er sjældent dem med de største budgetter. Det er dem, der er bedst til systematisk at forbedre deres arbejdsgange.

Det vigtigste råd er derfor enkelt:

Kom i gang.

Perfektion er den største bremseklods for AI.

Ole Holdgaard holder foredrag og workshops om AI transformation ind i virksomheder og organisationer, hvilket du kan læse mere om her.

Vil du gerne have en lille smagsprøve, så læs videre her.

Trin 1: Find alt det dumme arbejde

Start ikke med AI.

Start med problemerne.

Bed alle medarbejdere om at lave en liste over de opgaver, som de oplever som unødvendige, gentagende eller tidskrævende.

Giv hver medarbejder sit eget regnearksfaneblad eller dokument.

Spørg eksempelvis:

  • Hvilke opgaver gentager du hver uge?
  • Hvad tager unødigt lang tid?
  • Hvad irriterer dig mest?
  • Hvilke informationer leder du konstant efter?
  • Hvad kopierer du fra ét system til et andet?
  • Hvilke mails skriver du igen og igen?
  • Hvilke rapporter laver du manuelt?

Ofte viser det sig, at de største AI-gevinster findes i de små hverdagsopgaver.

Trin 2: Interview medarbejderne

Det er sjældent nok blot at sende et spørgeskema ud.

Hold i stedet et interview på cirka en time med hver medarbejder eller hvert team.

Brug en AI-transskriptionsapp under samtalen.

Lad medarbejderen beskrive hele sin arbejdsdag.

Spørg blandt andet:

  • Hvad starter du dagen med?
  • Hvad tager mest tid?
  • Hvor oplever du flaskehalse?
  • Hvad ville du helst slippe for?

Når interviewet er transskriberet, kan AI analysere mønstre, gentagelser og forbedringsmuligheder.

Du får ofte langt flere idéer, end medarbejderen selv var bevidst om.

Trin 3: Lær at tale med AI

AI bliver kun så god som de instruktioner, du giver den.

Brug derfor AI til at lære dig selv at skrive bedre prompts.

Eksempel:

“Du er ekspert i prompt engineering. Hjælp mig med at blive bedre til at skrive prompts. Stil mig spørgsmål og forklar undervejs, hvordan jeg kan forbedre mine instruktioner.”

Efter ganske få timers træning bliver kvaliteten af dine svar markant bedre.

Ole Holdgaard i samtale med generation Z

Trin 4: Giv AI hele virksomhedens kontekst

Jo mere AI ved om din virksomhed, desto bedre bliver forslagene.

Beskriv eksempelvis:

  • Hvad virksomheden laver
  • Hvordan I tjener penge
  • Hvem kunderne er
  • Hvordan organisationen er opbygget
  • Hvilke systemer I bruger
  • Hvilke processer I arbejder efter
  • Hvilke udfordringer I oplever

Bed derefter AI om at komme med mindst 50 konkrete idéer til effektivisering.

Eksempel:

“Her er en beskrivelse af vores virksomhed. Kom med 50 konkrete forslag til, hvordan AI kan spare tid, forbedre kvaliteten eller skabe større værdi.”

De bedste idéer opstår ofte, når AI får lov til at tænke bredt.

Vil du gerne have de restende og helt afgørende 11 punkter, så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev:

Tilmelding til nyheder om: AI

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Not for users
Dit navn