Det moderne arbejdsliv er blevet hurtigere, mere fleksibelt og mere effektivt end nogensinde før. Teknologien har gjort det muligt at arbejde hvor som helst, kommunikere på tværs af landegrænser og løse opgaver hurtigere end tidligere.
Men samtidig oplever mange mennesker en stigende følelse af pres, afstand og manglende mening i deres arbejde.
Den tyske filosof og sociolog Hartmut Rosa mener, at en del af forklaringen findes i den måde vores samfund er organiseret på. Hans teori om social acceleration beskriver, hvordan både teknologi, samfundsudvikling og vores eget livstempo hele tiden bliver hurtigere. Vi skal nå mere, lære mere og omstille os hurtigere.
Problemet er ifølge Rosa, at hastigheden kan få os til at miste forbindelsen til det, vi laver. Vi kan være aktive hele dagen uden nødvendigvis at føle, at vi er forbundet med vores arbejde, vores kolleger eller organisationens formål.
Fra effektivitet til resonans
Rosas svar på denne udfordring er begrebet resonans. Resonans handler om den særlige oplevelse, hvor vi føler en levende forbindelse til verden omkring os.
På arbejdspladsen opstår resonans, når medarbejderen oplever, at arbejdet betyder noget, og at indsatsen bliver mødt af en reel respons. Det kan være en kunde, der bliver hjulpet. En kollega, der giver ærlig feedback. Eller en opgave, hvor medarbejderen tydeligt kan mærke, at arbejdet gør en forskel.
Resonans handler derfor ikke kun om at være glad for sit arbejde. Det handler om at opleve en gensidig relation, hvor både mennesket og omgivelserne påvirker hinanden.
Det modsatte kalder Rosa fremmedgørelse. Det opstår, når arbejdet bliver reduceret til opgaver, målinger og resultater uden en oplevelse af mening. Man leverer måske mere end nogensinde før men føler samtidig en større afstand til det, man laver.
En ny opgave for ledere
Rosas tanker udfordrer en klassisk ledelsesforståelse, hvor motivation ofte bliver set som noget, der kan skabes gennem mål, bonusser og kontrol.
Resonans kan ikke måles direkte eller produceres gennem et system. En leder kan ikke beslutte, at medarbejderne skal føle mening. Men lederen kan skabe rammer, hvor mening lettere opstår.
Det kræver blandt andet:
- Tid til relationer og dialog
- Mulighed for indflydelse på arbejdet
- Tydelig forbindelse mellem opgaver og formål
- Feedback, der handler om udvikling frem for kun evaluering
- En kultur hvor mennesker føler sig set og hørt
Fremtidens ledelse handler derfor ikke kun om at få mennesker til at levere mere. Det handler også om at skabe arbejdspladser, hvor mennesker føler sig forbundet med det, de bidrager til.
Rosas teori er særlig relevant i mødet med Generation Z, som er på vej ind på arbejdsmarkedet.
Mange unge søger ikke kun en løn og en titel. De undersøger, om arbejdspladsen passer til deres værdier, om de kan udvikle sig, og om de kan se en mening med det, de bruger deres tid på.
Det betyder ikke, at unge ikke ønsker resultater eller ambitioner. Men de forventer i højere grad, at arbejdet også skal give noget tilbage. De vil mærke, at de bliver en del af et fællesskab, at deres perspektiver bliver taget alvorligt, og at deres indsats har betydning.
For organisationer bliver udfordringen derfor ikke kun at tiltrække unge medarbejdere men at skabe arbejdspladser, hvor de har lyst til at blive.
Hartmut Rosa peger på en vigtig pointe for fremtidens arbejdsliv:
- Mennesker bliver ikke kun motiveret af at nå mere
- De bliver motiveret af at være forbundet med noget, der føles meningsfuldt
Vil du gerne høre mere om, hvordan du skaber meningsfuldt arbejde og motivation på arbejdepladsen for alle generationer, så holder Ole Holdgaard foredrag og workshops om emnet:
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.