Hvad får et menneske til at stå op om morgenen og glæde sig til at gå på arbejde? Det spørgsmål er centralt i japansk tænkning om ikigai – det, der giver livet mening og en grund til at stå op.
For ledere kan ikigai være en interessant nøgle til at forstå Generation Z og deres forventninger til arbejdslivet.
Generation Z er på vej til at blive en stadig større del af arbejdsstyrken. De kommer ikke nødvendigvis på arbejdspladsen med et krav om at få et perfekt job. Men de vil gerne forstå, hvorfor deres arbejde betyder noget.
De vil kunne se en sammenhæng mellem det, de laver, hvem de er og den værdi, de skaber.
Mening er ikke det samme som en stor mission
Ikigai bliver ofte præsenteret gennem fire spørgsmål, hvad:
- Elsker du?
- Er du god til?
- Har verden brug for?
- Kan du få betaling for?
I ledelse kan modellen bruges som inspiration til en vigtig samtale med medarbejderen, hvad:
- Hvad motiverer dig?
- Hvad er du god til?
- Hvad vil du gerne lære?
- Hvor kan du skabe værdi?
Det interessante er, at mening ikke behøver være noget stort. En ung medarbejder behøver ikke redde verden for at opleve, at arbejdet giver mening.
Det kan være at hjælpe en kunde, løse et problem, lære noget nyt eller være en vigtig del af et team.

Generation Z vil forstå hvorfor
En af de vigtigste ledelsesopgaver bliver derfor at gøre formålet konkret.
Det er ikke nok at fortælle medarbejderne, at virksomheden har en vision. De skal kunne se forbindelsen mellem virksomhedens mål og deres egen indsats.
En leder kan eksempelvis spørge: ”Ved du, hvilken forskel dit arbejde gør for kunden?”
Hvis svaret er nej, er det måske ikke medarbejderen, der mangler motivation. Måske mangler organisationen at forklare sammenhængen.
For Generation Z er det særligt vigtigt. De er vokset op med adgang til enorme mængder information og har været vant til at stille spørgsmål ved det, de ser. Derfor accepterer de ikke nødvendigvis ”sådan gør vi bare” som forklaring.
Lederen skal skabe retning – ikke kontrollere alt
Ikigai kan også udfordre den klassiske forestilling om ledelse.
Hvis medarbejderen skal opleve mening, skal lederen ikke nødvendigvis fortælle præcis, hvordan alting skal gøres. Lederen skal i højere grad skabe retning, rammer og mulighed for at udvikle sig.
Det betyder ikke mindre ledelse. Det betyder: Anderledes ledelse.
Generation Z efterspørger ofte løbende feedback, udvikling og tydelighed. Derfor kan den årlige medarbejdersamtale ikke stå alene. Dialogen om trivsel, læring, ambitioner og arbejdsopgaver skal være en del af hverdagen.

Ledelse handler om at kende mennesket
Den måske vigtigste læring fra ikigai er derfor, at medarbejdere ikke kun er ressourcer.
De er mennesker med interesser, styrker, ambitioner og behov for at føle sig betydningsfulde.
Den gode leder behøver ikke finde medarbejderens ikigai. Men lederen kan skabe et arbejdsliv, hvor medarbejderen får mulighed for at opdage det.
Det kræver nysgerrighed.
Spørg derfor ikke kun: ”Hvad skal du levere?”
Spørg også:
- ”Hvad giver dig energi?”
- ”Hvad vil du gerne blive bedre til?”
- ”Hvor oplever du, at du gør en forskel?”
Det er måske her, ikigai bliver relevant for moderne ledelse: Ikke som en japansk opskrift på det perfekte arbejdsliv men som en påmindelse om, at mennesker præsterer bedst, når de kan se mening med det, de gør.
Få Ole Holdgaard ud til din virksomhed, organisation eller dit event. Han holder både foredrag og workshops om Generation Z og generationsledelse.
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.