Vi mennesker tager ofte udgangspunkt i vores egen virkelighed, når vi vurderer andre generationer. Det gælder også på arbejdspladsen. Gen X (født 1965-1980) er vokset op i en tid, hvor mange oplevede:
- Arbejdsløshed
- Usikkerhed
- En kultur, hvor man skulle bevise sit værd
Man startede ofte på bunden af en organisation, arbejdede sig op og lærte at acceptere, at udvikling tog tid.
Derfor kan nogle ledere fra Gen X undre sig over Gen Z’s tilgang til arbejdslivet. Hvorfor stiller de spørgsmål til arbejdsopgaver, ledelse og arbejdsvilkår? Hvorfor spørger de, om jobbet passer til deres værdier? Hvorfor taler de så åbent om trivsel, følelser og balance?
Men virkeligheden på arbejdsmarkedet har ændret sig. I dag er udfordringen ikke mangel på jobs, men mangel på arbejdskraft. Unge medarbejdere kommer ind på et arbejdsmarked, hvor virksomheder kæmper om talenterne. Derfor har Gen Z andre muligheder og andre forventninger end tidligere generationer.
Gen Z spørger ikke kun: Hvad kan jeg få ud af jobbet? De spørger også: Hvad skaber livsværdi for mig? Hvad bliver jeg udfordret på? Hvad giver mening?
Det betyder ikke, at Gen Z ikke vil arbejde hårdt. Tværtimod hungrer mange efter udfordringer, ansvar og udvikling. Men de vil forstå hvorfor. De vil kunne mærke en forbindelse mellem deres arbejde og det, de ønsker at bidrage med.
Du giver videre, hvad du selv manglede
Et interessant menneskeligt træk er, at vi ofte giver videre, hvad vi selv længtes efter. Gen X er for mange vokset op med en kultur, hvor følelser ikke fyldte meget. Budskabet kunne være: Tag en tudekiks, når du kommer hjem. Tag dig sammen. Kom videre.
Men da Gen X selv blev forældre, ændrede mange opdragelsen. De gav deres børn noget, de måske selv havde manglet: plads til følelser, dialog og refleksion.
Børnene blev spurgt: Hvad føler du? Hvad har du lyst til? Hvad mærker du? Hvad siger dig noget?
Resultatet er en generation, der er vant til at reflektere over sig selv og sætte ord på deres oplevelser. Det har også skabt et nyt følelsesmæssigt sprog på arbejdspladsen.
Når følelser bliver misforstået
Problemet opstår, når generationerne taler forskellige sprog.
Når en ung medarbejder siger: Jeg føler mig overvældet og har brug for mere struktur, kan en ældre leder måske høre: Jeg kan ikke klare presset.
Når en medarbejder siger: Jeg har brug for mere feedback, kan lederen tolke det som: Jeg er ikke tilfreds med det, du giver mig.
Når Gen Z siger: Jeg vil gerne have balance mellem arbejde og privatliv, kan nogle ledere høre: Jeg vil ikke engagere mig nok.
Men ofte handler det ikke om manglende vilje. Det handler om, at Gen Z er vant til at sætte ord på udfordringer tidligere end tidligere generationer.

Måske handler spørgsmålet derfor ikke om, hvorvidt Gen Z føler for meget. Måske handler det om, at de også føler viden.
For mange i Gen Z er viden ikke kun noget, man skal lære og acceptere. Viden skal give mening. Den skal kunne kobles til virkeligheden og skabe en følelse af retning.
De spørger ikke kun: Hvad skal jeg vide? De spørger også: Hvorfor er det vigtigt? Hvordan kan jeg bruge det? Passer det med mine værdier?
Det udfordrer den traditionelle måde at tænke arbejde, ledelse og læring på.
Som leder kan man vælge at blive frustreret og tænke, at de unge burde lære at tilpasse sig den gamle model. Men konsekvensen kan være, at man mister de medarbejdere, man har mest brug for.
Alternativet er at være nysgerrig: Hvad kan vi lære af den nye generation? Hvordan kan vi skabe bedre arbejdspladser? Hvordan kan vi blive mere kreative, innovative og attraktive?
For det største spørgsmål er måske ikke, hvad Gen Z skal lære af os.
Det er også: Hvad bliver vi selv udfordret på?
Vil du gerne have flere indsigter om Generation Z i forhold til:
- Deres adfærd
- Den bedste måde at kommunikerer med dem på
- Hvordan de motiveres
Så er Ole Holdgaard den helt rette ekspert at gå til. Han holder workshops og foredrag om Generation Z.
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.