Hvorfor det er vigtigt: Kunstig intelligens påvirker allerede, hvordan elever lærer, hvordan lærere planlægger undervisning, og hvordan skoler træffer valg om data, etik og kvalitet. Hvis du arbejder med skoleudvikling, HR eller events med undervisningsfokus, er det nyttigt at forstå, hvordan KI kan bruges klogt, uden at den tager over.
Kunstig intelligens i skolen kan gøre undervisningen mere levende og hjælpe elever med at lære på nye måder. Det kræver dog omtanke. Når lærere og elever forstår, hvad værktøjerne kan, og hvad de ikke kan, kan de bruge dem til idéudvikling, feedback, struktur og refleksion. Samtidig er klare rammer, etik og respekt for elevernes alder, privatliv og faglige udvikling afgørende.
Kunstig intelligens i skolen
Kunstig intelligens er blevet en del af hverdagen i mange skoler. Elever møder allerede værktøjer som ChatGPT, GPT-4, Bing Chat og SkoleGPT. Det betyder, at skolen må tage stilling til, hvordan teknologien bruges på en god måde.
Det handler ikke kun om at lære et værktøj at kende. Det handler også om at forstå, hvad generativ kunstig intelligens er, og hvordan store sprogmodeller arbejder. En stor sprogmodel er en type AI, der laver tekst ved at finde mønstre i store mængder data. Den tænker ikke som et menneske. Den gætter på det mest sandsynlige svar ud fra det, den har lært.
I skolekonteksten kan KI hjælpe med at forklare svære emner, foreslå spørgsmål, lave udkast og støtte elever i at komme i gang med en opgave. Lærere kan også bruge teknologien til at udvikle undervisningsforløb, finde variation i opgaver og give formativ feedback. Formativ feedback betyder løbende respons, som hjælper eleven videre undervejs.
Teknologien kan dog også give forkerte svar. Den kan virke sikker, selv når den tager fejl. Derfor er det vigtigt, at elever lærer at være kritiske og vurdere kvalitet, pålidelighed og relevans i det, de får fra en model.
Et vigtigt udgangspunkt er læreplaner og Kunnskapsløftet LK20, hvor digital praksis, fagforståelse og elevens aktive deltagelse fylder meget. KI passer bedst ind, når den støtter læring, ikke når den erstatter den. Det gælder både i grundskolen og på senere trin, hvor kravene til selvstændighed, faglighed og ansvar stiger.
Hvad elever og lærere har brug for at kunne
For at bruge KI godt i skolen er det vigtigt med en grundlæggende forståelse af teknologien. Elever behøver ikke kende de tekniske detaljer, men de har gavn af at vide, at en model ikke tænker som et menneske. Den gætter ud fra mønstre i data, og derfor kan svar både være hjælpsomme og misvisende.
Det gør basisforståelse centralt. Elever har brug for at kunne stille gode spørgsmål, kende forskel på hjælp og færdigt arbejde og forstå, at KI ikke bruges ukritisk. I undervisningen kan læreren vise, hvordan svar fra en model sammenlignes med bøger, egne noter og andre kilder. På den måde styrkes den fagkritiske vurdering.
For lærere handler det også om professionsfaglig praksis. De bruger deres professionelle skøn til at vurdere, hvornår KI giver mening, og hvornår den ikke gør. Nogle skoler har lokale regler for brug af KI, mens andre endnu mangler klare retningslinjer. Det skaber usikkerhed. Derfor er en fælles plan for brug af KI vigtig. Den bør passe til skolens hverdag, elevernes alder og de faglige mål.
Personvern og aldersgrænser er også vigtige. Hvis elever bruger tjenester, der samler data, har skolen brug for at vide, hvad der deles, og om tjenesten passer til børn og unge. I nogle sammenhænge kan adgangen være lukket, og det kan være en nødvendig beskyttelse. Det er også relevant at forstå, hvordan digital kultur former elevernes måde at bruge teknologi på i hverdagen.
Sådan kan KI bruges i undervisningen
KI har størst værdi, når den bruges som støtte i undervisningen. Den kan hjælpe med idéudvikling, struktur i tekster og forslag til spørgsmål i undersøgende opgaver. Den kan også skabe variation i opgaver, så flere elever kan arbejde med det samme emne på forskellige måder.
I danskfaget kan en elev for eksempel bruge KI til inspiration til en tekst, et filmmanuskript eller en disposition. I naturfag kan modellen hjælpe med at forklare begreber i et enklere sprog. I samfundsfag kan den bruges til at opstille forskellige synspunkter, som derefter diskuteres kritisk. I alle fag er det vigtigt, at eleven selv arbejder videre, tænker selv og udvikler fagforståelse.
KI kan også støtte læringsprocesser, hvor elever skriver flere udkast og får løbende feedback. Her kan teknologien pege på uklarheder, foreslå bedre overskrifter eller minde om, at et argument mangler belæg. Men feedback fra en model er altid et forslag. Det er læreren, der vurderer, hvad der er fagligt rigtigt, og hvad den enkelte elev har brug for. Det hænger godt sammen med arbejdet med feedback kultur, hvor løbende respons bruges aktivt til at udvikle elevernes arbejde.
Ved problem- og projektorienterede opgaver kan KI hjælpe med at komme fra idé til plan. Ved undersøgende opgaver kan den stille spørgsmål, der skubber eleven til dybere refleksion. Ved individuel refleksion kan den gøre det lettere for elever, der har brug for støtte, at sætte ord på tanker. Samtidig er det vigtigt, at teknologien bruges målrettet, så den ikke tager over.
Vurdering, læring og ansvarlig brug
En af de største udfordringer er vurdering. Hvis en elev bruger KI til at skrive dele af en opgave, har skolen brug for at vide, hvad der egentlig vurderes. Er det elevens egen forståelse, evnen til at bruge værktøjet eller resultatet som helhed? Her er klare vurderingsformer vigtige, så eleverne ved, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er det.
KI-genereret indhold kan være nyttigt, men det må ikke skjule manglende egen indsats. Derfor er det en god idé, at elever markerer, når de har brugt KI, og forklarer hvordan. Det gør brugen mere ansvarlig, etisk og gennemsigtig. Det handler ikke om at forbyde al brug, men om at gøre den fair og tydelig.
AI-forordningen og den bredere debat om AI-kompetencer gør det klart, at skolen har en vigtig opgave. Elever har brug for at blive forberedt på et samfund, hvor teknologien fylder mere. Det gælder både forståelse, etik og evnen til at bruge værktøjer på en sikker og meningsfuld måde. Her spiller evaluering og afprøvning en stor rolle. Skoler kan teste forskellige løsninger, se hvad der virker, og justere brugen løbende. Det er også en del af debat om fremtidens kompetencer, som blandt andet behandles i kunstig intelligens i fremtiden.
Ifølge artikler og vejledninger på Oleholdgaard.dk er det vigtigt at se KI som en del af en større digital praksis, hvor læring, dannelse og ansvar går hånd i hånd. Når skolen arbejder med klare rammer, kan generativ AI blive et redskab, der støtter faglighed og elevudvikling, uden at erstatte læreren eller elevens egen tænkning.
Fremtidens skole med KI
Fremtidens skole bliver med stor sandsynlighed mere blandet i sin brug af teknologi. Det gør arbejdet med kritisk tænkning endnu vigtigere. Lærere har brug for at kunne vælge, hvornår KI skaber værdi, og hvornår den risikerer at svække læringen. Elever har brug for at lære at bruge teknologien med omtanke, ikke som en genvej, men som støtte til bedre forståelse.
Det kræver professionsudvikling, fælles samtaler på skolen og mod til at sætte grænser. Nogle opgaver giver mening uden KI, andre med KI. Når elever oplever forskellen, får de en bedre forståelse af, hvad teknologien kan bidrage med.
På den måde kan skolen udvikle en praksis, hvor teknologi, faglighed og menneskelig dømmekraft arbejder sammen. Det er her, kunstig intelligens giver mest værdi: når den styrker læring, uden at tage pladsen fra den.