Flere unge træder ind på arbejdsmarkedet med diagnoser som en del af deres livsvilkår.
Det ændrer ikke deres ambitioner eller lyst til at bidrage. Men det stiller krav til, hvordan arbejdspladser organiserer sig, leder og samarbejder. En tilgang, der virker i praksis, er enkel: Se mennesket før diagnosen og brug diagnosen som et redskab til forståelse – ikke som en begrænsning.
Arbejder du med HR eller ledelse, så arbejder du med mennesker og forskelligheder som en naturlig del af jeres DNA. Det er en styrke.
Spørgsmålet er: Hvordan du som arbejdsgiver omsætter det til konkret adfærd i hverdagen, så både lærlinge, ledere og kollegaer lykkes sammen?
Mennesket først – hvad betyder det i praksis?
At møde unge som mennesker først handler ikke om at ignorere diagnosen. Det handler om at sætte den i den rigtige kontekst.
Diagnosen kan forklare reaktioner, behov og mønstre. Men den definerer ikke evner, motivation eller potentiale.
I praksis betyder det, at du starter med at forstå den enkelte:
- Hvad giver energi?
- Hvad dræner?
- Hvornår fungerer hverdagen bedst?
- Hvilke situationer skaber usikkerhed?
Den indsigt er vigtigere end selve diagnosens navn.
At tale om det er én ting. At få processerne og metoderne implementeret, at en helt anden sag.
Så har du brug for en underviser eller en workshop facilitator, der kan guide jer godt igennem inklusionen af medarbejdere med diagnoser, så kontakt gerne Ole.
Han er ekspert i:
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.