Megatrends er ikke blot flygtige modediller eller kortvarige tendenser. De er langsigtede, transformative skift af global karakter, der har dybtgående og vidtrækkende effekter på samfund, økonomier og industrier.
En megatrend er en omfattende og langvarig:
- Social
- Økonomisk
- Miljømæssig
- Politisk eller
- Teknologisk
forandring, som er langsom om at tage form, men som får en markant indflydelse, når den først er etableret. Megatrends strækker sig typisk over mere end ti år og omformer grundlæggende de strukturer, vi kender.
Selvom megatrends påvirker os alle, er det ikke ensbetydende med, at alle nødvendigvis tager dem til sig. Et fremragende dansk eksempel på en megatrend, der har omformet forbrugsmønstre og erhvervsliv, er økologi.
Økologi: En megatrend der ændrede Danmark
I Danmark har økologien i årtier været en drivende kraft.
Det startede med etiske spørgsmål om dyrevelfærd, brugen af gødning og sprøjtemidler, og forbrugernes villighed til at betale en merpris for varer produceret under mere bæredygtige forhold.
Over tid voksede trenden sig så stærk, at den infiltrerede alle dele af detailhandlen, kulminerende i eksempler som økologisk toiletpapir – et symbol på, at trenden havde nået et mætningspunkt, hvor selv de mest basale varer skulle bære det grønne stempel.
Der nu tegn på, at forbrugerne og erhvervslivet er ved at trække sig fra den rene økologiske trend. Inflationen og de stigende priser har fået mange til at genoverveje deres indkøb. Et markant eksempel er, at Arla har meldt sig ud af Økologisk Landsforening, hvilket signalerer et skifte i strategisk fokus.
Det nye fokus er i stigende grad rettet mod lokalitet og transport. Forbrugerne ønsker i højere grad at købe dansk eller i det mindste varer, der ikke har være transporteret langt. Dette ses eksempelvis i en præference for europæisk vin frem for vin fra Californien, USA. Denne nye bevidsthed om CO2-aftrykket fra transport er ved at erstatte den udelukkende økologiske tankegang som den primære driver for mange forbrugere.
Fremtidens arbejdsmarked: De fem megatrends
Fremtidens arbejdsmarked er i konstant bevægelse, drevet af de samme langsigtede megatrends, som har præget de seneste år, men hvis indflydelse kun er blevet forstærket. Hvor den tidligere megatrend om økologi primært omhandlede forbrug og produktion, er de nuværende megatrends på arbejdsmarkedet i høj grad fokuseret på: Kompetencer, organisering og kultur.
De fem megatrends, der definerer fremtidens arbejdsmarked, er:
- Kunstig Intelligens (AI)
- Bæredygtighed og grøn omstilling
- Fleksibilitet på flere niveauer
- Fokus på tværfaglighed og samarbejdsevne
- Ligestilling og diversitet
Kunstig Intelligens (AI)
Hvor tidligere tendenser fokuserede bredt på digitalisering og automatisering, er fokus nu skærpet til den mest disruptive kraft: Kunstig Intelligens (AI).
AI er ikke blot en teknologisk trend; det er en fundamental ændring i, hvordan opgaver løses, beslutninger træffes, og værdi skabes.
AI-systemer og generativ AI har potentialet til at varetage mange standardiserede og rutineprægede arbejdsopgaver, hvilket skaber et presserende behov for nye kompetencer.
Dette betyder, at akademiske kompetencer som kreativitet, kritisk tænkning og kompleks problemløsning kommer i endnu højere kurs.
Disse menneskelige færdigheder er nødvendige for at supplere AI’s kapacitet, ikke konkurrere med den.
Det væsentligste er at udvikle teknologisupplerende kompetencer. Man skal ikke nødvendigvis kunne programmere AI, men man skal kunne anvende AI-værktøjer, forstå AI’s udvikling inden for sit fagfelt og bidrage til projekter, hvor AI er en integreret del af løsningen.
Bæredygtighed og grøn omstilling
Bæredygtighed og den grønne omstilling er ikke længere blot et CSR-tiltag, men en central forretningsstrategi, især i det private erhvervsliv. Virksomheder og organisationer skal i stigende grad forholde sig til, hvordan de opererer – fra papirforbrug og affaldssortering til de produkter og services, de tilbyder.
Denne megatrend driver en stor efterspørgsel efter nye kompetencer inden for Environmental, Social og Governance (ESG), bæredygtighedsrapportering og grøn innovation. Desuden spiller bæredygtighed en stor rolle i forhold til at tiltrække unge talenter, som forventer, at deres arbejdsplads aktivt bidrager til den grønne omstilling. Selv i organisationer uden en formel bæredygtighedsagenda, vil medarbejdere blive mødt med spørgsmål om, hvordan dagligdags drift håndteres ansvarligt.
Fleksibilitet på flere niveauer
Den fleksible arbejdsplads og det fleksible arbejdsmarked har fået et permanent skub, især efter globale begivenheder som Covid-19. Tendensen mod at have et “job for livet” er i frit fald, og flere forventer at skifte job hyppigt.
Dette skaber et konstant behov for løbende efteruddannelse og opkvalificering, både som en del af jobbet og gennem kurser og certificeringer.
Fleksibilitet handler ikke kun om åbne kontorer, men i høj grad om autonomi og muligheden for at arbejde hjemmefra eller remote.
Dette stiller store krav til både den enkelte medarbejder og arbejdspladsen i forhold til selvledelse og tillidsbaseret ledelse.
Det åbner op for nye livs- og karrieremodeller, såsom muligheden for:
- At flytte ud af byen
- 4-dages arbejdsuger
- flextid
- En ny måde at tænke pension på, hvor midler kan bruges til at tage en pause i arbejdslivet
Som en naturlig konsekvens ses også en stigende efterspørgsel efter freelancere og midlertidige kolleger til projektbaseret arbejde.
Fokus på tværfaglighed og samarbejdsevne
I takt med den buldrende teknologiske udvikling og den øgede fleksibilitet, er evnen til at arbejde tværfagligt blevet en kernekompetence. Komplekse problemer, som dem AI og den grønne omstilling skaber, kan sjældent løses inden for én faglig silo.
Hvor tidligere tendenser har favoriseret individualisme, peger den nuværende retning mod fællesskab og teambaseret organisering. Arbejdspladserne bevæger sig mod mindre hierarkiske strukturer, hvor relationelle kompetencer bliver omdrejningspunktet. Når fagskel nedbrydes, og den fysiske arbejdsplads er i opbrud, er det afgørende at kunne styrke uformelle relationer, mestre nye mødeformer og aktivt arbejde med sine professionelle relationer for at sikre effektivt samarbejde under meget forskellige vilkår.
Ligestilling og diversitet
Ligestilling og diversitet er en megatrend, der har fået fornyet styrke gennem begivenheder som #metoo og debatten om kvindekvoter. Dette får betydning for både ledere, der skal sætte tonen og omgangsformen, og for den generelle kultur på arbejdspladsen.
Diversitetsperspektivet er blevet langt bredere end blot en passus i et jobopslag. Det skal kunne ses og mærkes på arbejdspladsen. Dette kræver en ny forståelse for kultur, sprog og inklusion.
Vi kan derfor lære en hel masse af Generation Z, som er den nye generation på arbejdsmarkedet. Det kan du høre mere om i et af Ole Holdgaards foredrag.
Medarbejdere med kompetencer inden for kulturforståelse, etik og sociologi spiller en vigtig rolle i at hjælpe organisationer med at lykkes med trivsel og samarbejde på tværs af forskelligartede grupper. En mangfoldig medarbejderstab ses i stigende grad som en strategisk fordel, der fremmer innovation og bedre beslutningstagning.