Når unges bekymringer fylder (for meget)

Unge i dag vokser op i en verden præget af stor usikkerhed. Krig, klimaforandringer, økonomisk pres og en konstant strøm af information kan skabe bekymringer, som påvirker deres trivsel både i uddannelsessystemet og på arbejdspladsen. For undervisere, ledere og HR handler det ikke om at fjerne alle bekymringer, men om at hjælpe unge med at håndtere dem på en sund måde.

Der er en vigtig forskel på bekymringer og angst. Bekymringer er ofte en naturlig reaktion på konkrete situationer. Det kan eksempelvis være frygten for krig, usikkerhed om fremtiden eller bekymringer om økonomi og uddannelse. Angst opstår derimod, når frygten bliver så stærk, at den begynder at begrænse den unges hverdag, relationer eller evne til at fungere.

Mange unge oplever, at verdens problemer kommer meget tæt på, fordi de konstant bliver eksponeret for nyheder og sociale medier. Derfor er en vigtig opgave for voksne omkring unge at hjælpe dem med at skabe balance mellem at være oplyste og samtidig kunne være til stede i deres eget liv.

Hjælp unge med at sætte grænser

Et af de bedste virkemidler til at minimere stress hos unger er ved at lære de unge at sætte konkrete grænser for deres informationsforbrug.

Mange unge starter dagen med nyheder på mobilen og slutter aftenen med sociale medier. Det kan gøre det svært for hjernen at få pauser fra bekymringer.

Som underviser, leder eller HR-medarbejder kan du tale med unge om betydningen af digitale vaner.

Det handler ikke om at undgå verden, men om at skabe perioder, hvor hjernen får ro.

Fokusér på det, de kan kontrollere

En central del af arbejdet med bekymringer handler om at skelne mellem det, man selv kan påvirke, og det man ikke kan kontrollere.

Unge kan eksempelvis engagere sig politisk, arbejde frivilligt eller bidrage til de fællesskaber, de er en del af. Men de kan ikke kontrollere internationale konflikter, politiske beslutninger eller verdens udvikling.

Denne skelnen er også vigtig på arbejdspladsen. Ledere kan hjælpe unge medarbejdere med at fokusere på konkrete handlinger frem for at bruge energi på forhold, de ikke har indflydelse på.

Ole Holdgaard i samtale med generation Z

Skab rum for samtaler

Mange unge går alene med deres bekymringer, fordi de er usikre på, om deres tanker er normale. Derfor spiller relationer og fællesskaber en vigtig rolle.

Undervisere, ledere og HR kan skabe en kultur, hvor det er legitimt at tale om trivsel. Det kræver ikke, at voksne skal have alle svarene. Ofte er det vigtigste at lytte, stille spørgsmål og anerkende den unges oplevelse.

Hjælp unge tilbage til nuet

Når bekymringer fylder meget, kan unge have svært ved at være til stede i det, der sker lige nu. Teknikker som mindfulness, vejrtrækningsøvelser eller blot fokus på konkrete aktiviteter kan hjælpe med at skabe afstand til tankemylder.

For arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner handler det om at skabe rammer, hvor unge ikke kun skal præstere, men også kan trives.

Curlingforældre skal på lossepladsen

Målet ikke er at undgå alt, der kan skabe bekymring. Hvis unge helt undgår nyheder eller svære samtaler, kan frygten vokse på længere sigt.

Den bedste støtte er derfor at hjælpe unge med at møde verden med realistiske forventninger, stærke fællesskaber og værktøjer til at håndtere usikkerhed.

For undervisere, ledere og HR er opgaven ikke at skabe en verden uden problemer. Opgaven er at hjælpe næste generation med at navigere i en verden, hvor problemerne findes.

Vil du gerne have flere indspil fra Ole Holdgaard om, hvordan man bedst kommunikerer med og motiverer de unge, så laver han både foredrag og workshops om emnet:

Kontakt Ole

Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.

Kontakt Ole på telefon:

Tak for din besked

Du hører snarest muligt fra Ole

There was an error saving your entry.