“Jeg vil gerne have frihed.”
Det hører mange ledere fra generation Z. Men frihed betyder ikke, at unge medarbejdere ønsker en leder, der trækker sig. Tværtimod.
Den nye ledelsesudfordring handler om at skabe en kultur, hvor medarbejderne både oplever selvbestemmelse og tydelig retning. Mange ledere tror fejlagtigt, at de to ting er modsætninger. I virkeligheden er de hinandens forudsætninger.
Generation Z er vokset op med stor indflydelse på egne valg. De er vant til at blive spurgt om deres mening, forklaret hvorfor beslutninger træffes og inddraget i processen. Derfor reagerer de sjældent positivt på ledelse, der alene bygger på autoritet. Til gengæld trives de godt, når de ved, hvor de skal hen, og samtidig får tillid til selv at finde vejen.
Her kan modellen Rum, Rammer og Retning være et enkelt og effektivt ledelsesværktøj.
Rum
Rum handler om at give plads.
Plads til at tænke selv, tage initiativ, stille spørgsmål og komme med idéer.
Generation Z ønsker ikke nødvendigvis mindre ledelse. De ønsker større indflydelse på, hvordan opgaverne løses.
Som leder betyder det, at du skal undgå at detailstyre.
Giv medarbejderen mulighed for at eksperimentere, lære af fejl og udvikle egne løsninger. Frihed skaber engagement, når den bliver mødt med tillid.
Rammer
Frihed uden rammer skaber usikkerhed.
Generation Z efterspørger tydelige forventninger.
- Hvad er succeskriterierne?
- Hvornår er opgaven løst?
- Hvilke kvalitetskrav gælder? Hvornår skal den være færdig?
Jo tydeligere rammerne er, desto mere trygge bliver medarbejderne ved at arbejde selvstændigt.
Rammer handler ikke om kontrol. De handler om at skabe klarhed. Når forventningerne er gennemsigtige, bliver det lettere at tage ansvar.
Retning
Retning er svaret på spørgsmålet: Hvorfor gør vi det her?
Generation Z motiveres sjældent alene af løn eller titel. De vil forstå formålet med deres arbejde og se, hvordan deres indsats bidrager til virksomheden, kunderne eller samfundet.
Derfor skal ledere være dygtige til at kommunikere visionen. Ikke kun én gang om året på strategidagen, men løbende i hverdagen.
Når medarbejderne forstår retningen, bliver de langt bedre til selv at træffe beslutninger uden konstant at spørge lederen.
Ledelse bliver mere coaching end kontrol
Den moderne leder skal derfor skifte fokus.
Fra at fortælle medarbejderen præcis, hvordan opgaven skal løses.
Til at være tydelig omkring målet, forventningerne og formålet.
Det kræver flere dialoger, hyppigere feedback og større nysgerrighed. Til gengæld får virksomheden medarbejdere, der tager større ejerskab, lærer hurtigere og bliver mere selvkørende.
Paradokset er, at generation Z ofte bliver beskrevet som en generation, der ønsker frihed. Men den frihed fungerer kun, når den bliver understøttet af klare rammer og en tydelig retning.
Måske er den største ledelsesudfordring derfor ikke generation Z.
Måske er udfordringen, at vi skal lære at lede på en ny måde.
For når du formår at skabe Rum, Rammer og Retning, bliver frihed ikke et problem.
Vil du gerne have et oplæg eller en workshop om emnet, som eksempelivs: Molslinjen har haft, så er du meget velkommen til at række ud til Ole Holdgaard:
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.
