Kunstig intelligens, AI, er allerede blevet en fast del af mange arbejdspladser. Den hjælper med søgning, tekstarbejde, kundeservice og analyse. For dig kan det betyde mindre manuelt arbejde, bedre overblik og hurtigere idéudvikling.

Men AI kan også tage fejl, skabe bias og bruges til snyd. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad AI er, hvor den virker godt, og hvor du stadig har brug for menneskelig vurdering.

Hvad er kunstig intelligens

Kunstig intelligens er systemer, der kan løse opgaver, som normalt kræver menneskelig tænkning.

Det kan for eksempel være at finde mønstre i data, genkende tale, forstå tekst, analysere billeder eller foreslå næste skridt i en proces. AI bygger ofte på algoritmer, statistisk læring og store mængder træningsdata.

Der findes flere typer AI.

Maskinlæring, også kaldet Machine Learning eller ML, betyder, at systemet lærer af data i stedet for kun at følge faste regler
Deep learning, eller dyb læring, bruger neurale netværk, som er modeller inspireret af den måde, hjernen arbejder på. Den type teknologi bruges blandt andet til billedgenkendelse, talegenkendelse og analyse af visuel information.

Man taler ofte om svag kunstig intelligens og stærk kunstig intelligens.

Svag AI er den type, du bruger i dag. Den er god til bestemte opgaver, men den forstår ikke verden som et menneske
Stærk AI, også kaldet kunstig general intelligens eller AGI, er en idé om en maskine, der kan tænke og lære på tværs af alle områder som et menneske. Det er stadig ikke virkelighed

Generativ AI og store sprogmodeller

En af de mest kendte former for AI i dag er generativ AI, også kaldet GenAI. Den kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, kode eller opsummeringer.

Store sprogmodeller, eller LLM, er den type AI, der ligger bag værktøjer som ChatGPT, Claude og Copilot i Microsoft 365. De er trænet på meget store mængder tekst og kan derfor skrive, forklare og formulere svar på en måde, der virker menneskelig.

For mange virksomheder åbner det nye muligheder. AI kan hjælpe med:

Idéudvikling
Tekstudkast
Mailudkast
Mødeopsummering
Søgning i interne dokumenter

Den kan også bruges i marketing, PR, salg, logistik, kundesupport og produktion.

Forsikringsselskaber og banker bruger den til dataanalyse, personalisering, churn prediction og screening af ansøgninger, mens andre bruger den til kvalitetskontrol og bedre overblik over store datamængder.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at generativ AI ikke altid giver korrekte svar.

Den kan finde på at skrive noget, der lyder rigtigt, men som ikke er sandt. Det kaldes AI-hallucinationer. Derfor bør du altid vurdere output kritisk, især når det handler om fakta, regler, jura eller beslutninger med stor betydning.

Hvad AI kan bruges til i hverdagen og på arbejdet

AI bliver ofte brugt til at gøre rutineopgaver hurtigere og mere ensartede. Den kan arbejde døgnet rundt og håndtere mange opgaver samtidig.

På arbejdspladsen kan den blandt andet bruges til automatisk tekstarbejde, analyse af kundedata, støtte til møder, søgning i store mængder dokumenter og hjælp til at skrive interne udkast.

Den kan også bruges til at sortere henvendelser, foreslå næste handling eller lave første version af en rapport.

I erhvervslivet handler det ofte om at spare tid og frigøre medarbejdere til mere kvalificerede opgaver. AI kan hjælpe med at finde mønstre, som mennesker let overser, og den kan behandle større datamængder hurtigere end et menneske.

Den er ikke en erstatning for menneskelig dømmekraft. Den mangler etisk sans, forståelse for kontekst og evnen til at vurdere nye situationer på samme måde som et menneske.

Derfor virker AI bedst som et værktøj, der understøtter mennesker. Den kan skabe konsistens og hjælpe med at løse opgaver mere effektivt, men den bør ikke stå alene, når der er risiko for fejl, krænkelse eller uretfærdige beslutninger.

Det gælder især i højrisikoområder, hvor der stilles høje krav til pålidelighed, egnethed og tilgængelighed. Det er også en vigtig pointe i mange drøftelser om kunstig intelligens og forretningstransformation, hvor AI netop ses som en støtte til menneskers arbejde og ikke som en fuld erstatning.

Risici, etik og ansvarlig brug

Selvom AI kan gøre meget godt, rummer teknologien også store udfordringer.

Hvis træningsdata er skæve eller mangelfulde, kan modellen arve bias og give uretfærdige resultater. Det kan føre til dårlige beslutninger i eksempelvis ansøgningsscreening, kundevurdering eller automatiseret sagsbehandling.

Derfor er ansvarlig AI, også kaldet Responsible AI, blevet et centralt emne.

Ansvarlig brug handler om menneskeligt tilsyn, kvalitet, sporbarhed og tydelige krav til, hvordan systemet må bruges. Det gælder også audit, altså kontrol og gennemgang af, om et AI-system virker som forventet.

Her spiller standardisering og fælles terminologi en vigtig rolle. ISO/IEC 22989 er for eksempel en standard, der hjælper med taksonomi og begreber for AI, så I kan tale mere præcist om systemerne og deres livscyklus. Det hænger tæt sammen med refleksionerne i artiklen om kunstig intelligens etik, hvor de etiske dilemmaer og behovet for ansvarlig styring er i fokus.

EU’s lov om kunstig intelligens sætter også rammer for, hvordan AI må udvikles og bruges. Den lægger vægt på risiko og på, at især systemer med stor betydning for mennesker kræver ekstra omtanke. Et AI-system bør derfor ikke ses som en magisk løsning, men som et værktøj, der kræver styring, test og ansvar.

Hvad AI betyder for arbejdsmarked og samfund

AI ændrer arbejdsmarkedet hurtigt. Nogle opgaver forsvinder eller bliver mindre tidskrævende, mens nye opgaver opstår. Det betyder, at mange medarbejdere får brug for nye færdigheder, især når det gælder kritisk sans, faglighed og evnen til at bruge teknologien rigtigt.

For nogle kan AI blive en hjælp til at arbejde hurtigere og bedre. For andre kan den skabe usikkerhed om job og roller.

Samfundsmæssigt påvirker AI også demokrati, sociale medier, søgemaskiner og journalistik. Den kan bruges til hurtig idéudvikling og bedre informationssøgning, men også til manipulation, spam og snyd.

Kriminelle kan udnytte teknologien til at lave falske tekster, stemmer eller billeder. Derfor er det vigtigt, at både borgere og virksomheder arbejder med kildekritik og tydelige retningslinjer. Det perspektiv går igen i skal vi være bange for kunstig intelligens?, som netop handler om usikkerhed, muligheder og de praktiske konsekvenser af teknologien.

Når AI bruges rigtigt, kan den styrke viden, effektivitet og service. Når den bruges forkert, kan den skabe fejl, ulighed og tillidsproblemer.

For mig er pointen derfor enkel: AI bør forstås som et stærkt hjælpemiddel, ikke som en automatisk erstatning for mennesker!

Den bedste løsning er som regel en kombination af gode data, klare regler, menneskelig vurdering og et system, der løbende bliver fulgt op og forbedret.

Det fortæller jeg blandt andet om i mine foredrag om AI.