Et performance review har fået et dårligt ry.
Mange medarbejdere hører ordene og tænker på karakterer, gamle fejl og en samtale, hvor lederen har været i gang med at samle materiale gennem et helt år.
Sådan behøver det ikke være.
Et godt performance review er ikke en lille MUS!
Det er en fokuseret samtale om, hvad der forventedes, hvad der skabte effekt, og hvad der skal justeres nu.
Det afgørende ord er nu.
Når feedback rammer forkert
Når feedback kommer flere måneder efter en opgave, er den ofte blevet historisk.
- Medarbejderen kan have ændret adfærd, skiftet opgave eller glemt konteksten
- Lederen kan have glemt nuancerne
- Samtalen bliver enten generel eller præget af de seneste hændelser
Derfor bør performance review have en fastere, men kortere rytme. Hver anden eller tredje måned er for mange teams ofte nok til at se mønstre, tale om konkrete eksempler og justere næste periode, mens arbejdet stadig er levende.
Samtalen skal naturligvis handle om resultater.
- Hvad blev leveret?
- Hvad skabte effekt for kunden, teamet eller organisationen?
- Hvad skal ændres?
Men resultater er ikke hele billedet.
I mange job afhænger god performance også af, hvordan medarbejderen arbejder sammen med andre.
- Skaber vedkommende sammenhæng?
- Tager ansvar?
- Gør arbejdet lettere for kollegaer?
- Lærer vedkommende undervejs og bruger læringen i næste opgave?
Det er ikke bløde tillæg til performance. Det er en del af performance, når arbejdet løses i teams, på tværs af funktioner og i forandring.
Lederen skal være konkret. Ikke: “Du skal samarbejde bedre.” Men: “I den her opgave tog du ejerskab for dit eget spor, men vi fik for sent koordineret med kundeservice.
Næste gang har jeg brug for, at du får dem ind tidligere. Hvad skal der til, for at det bliver let at gøre?”
Den formulering gør tre ting. Den:
- Beskriver en konkret situation
- Gør standarden synlig
- Åbner for, at medarbejderen kan pege på det, lederen måske ikke ser

Check-ins mellem performance reviews holder hverdagen i gang. De kan være korte: Hvad er vigtigst nu? Hvad står i vejen? Hvad har du brug for fra mig?
Men de må ikke forveksles med et performance review. Check-ins skaber fremdrift. Performance review ser på mønstre og justerer retningen.
Det er især værdifuldt for medarbejdere, der stadig lærer arbejdslivets standarder at kende. Men det er også bedre ledelse for erfarne medarbejdere, der arbejder i komplekse opgaver, hvor feedback ikke kan vente til årets afslutning.
Vil du gerne have flere gode indspil til ledelse, så holder Ole Holdgaard både workshop og foredrag om ledelse:
Kontakt Ole
Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.
Kontakt Ole på telefon: 
Tak for din besked
Du hører snarest muligt fra Ole
There was an error saving your entry.