Skal MUS overleve, så kræver det en reformation

MUS bliver jævnligt erklæret død. Den klassiske medarbejderudviklingssamtale bliver kritiseret for at være tung, skematisk og alt for sjælden til at gøre en reel forskel.

Kritikken er forståelig. Men løsningen er ikke nødvendigvis at afskaffe MUS.

Løsningen er at give MUS en tydeligere opgave.

Problemet opstår, når én samtale skal rumme alt.

  • Trivsel
  • Karriere
  • Kompetenceudvikling
  • Kritik
  • Performance
  • Løn
  • Bonus
  • Fremtid
  • Frustrationer, der har ligget og ventet i elleve måneder

Dimension 2 in 1

Du kender det fra en kendt shampoo reklame. Sloganet ‘dimension 2 in 1’, hvor shampoo og balsam er i et og samme produkt.

Men MUS er ikke shapoo og balsam.

Der er typisk lagt alt for mange delelementer ind i én MUS-samtale.

Resultatet bliver ofte, at medarbejderen går derfra uden at vide, hvad der egentlig var det vigtigste. Eller værre: at samtalen bliver præget af forsvar, fordi udvikling, vurdering og økonomi bliver blandet sammen.

MUS har stadig en berettigelse, når den får lov til at være den dybere samtale om udvikling og karriere. Det er her, lederen og medarbejderen kan tale om styrker, motivation, læring, erfaringer og retning. Ikke kun om næste uge, men om de næste seks eller tolv måneder.

  • Hvad vil medarbejderen lære?
  • Hvilke styrker skal bygges videre på
  • Hvilke opgaver, erfaringer eller relationer skal vedkommende have adgang til?
  • Hvordan hænger medarbejderens ambitioner sammen med den retning, organisationen bevæger sig i?
Ole Holdgaard i samtale med generation Z

Det er ikke kun et spørgsmål for Generation Z. Men det bliver særligt synligt hos medarbejdere, der er tidligt i deres arbejdsliv. De har brug for at forstå, hvad de kan vokse ind i, og hvad der konkret skal til for at komme derhen.

Den gode MUS er derfor ikke en hyggelig samtale uden krav. Den er en seriøs dialog om potentiale og ansvar. Den fortæller ikke kun medarbejderen: “Vi vil gerne beholde dig.” Den fortæller også: “Her er den standard, vi tror, du kan vokse ind i — og her er den støtte og de muligheder, vi er villige til at give.”

MUS skal dog ikke stå alene. Den kan ikke bære den løbende performanceopfølgning, den hurtige feedback eller de prioriteringer, der ændrer sig uge for uge. Når den forsøger at gøre det, kommer samtalen for sent.

Den mest brugbare rytme er enkel. MUS ser frem. Performance review derimod vurderer og justerer. Korte check-ins skaber fremdrift i hverdagen.

Det er ikke en afskaffelse af MUS. Det er en aflastning af MUS.

Vil du gerne høre mere om, hvordan du bedre kan bruge MUS, performance reviews og feedback, så holder Ole Holdgaard både foredrag og workshops om dette emne og andre udfordringer indenfor ledelse:

Kontakt Ole

Få lynhurtigt svar på din forespørgsel.

Kontakt Ole på telefon:

Tak for din besked

Du hører snarest muligt fra Ole

There was an error saving your entry.