Unges mentale helbred

Den Nationale Sundhedsprofil 2025 (lavet af SDU – Statens Institut for Folkesundhed) peger på en generation af unge (16‑24 år), hvor især kvinder har:

• Meget høj stress
• Svære søvnproblemer
• Føler ensomhed
• Et stort brug af nikotin og alkohol

Det giver giver implicit nogle ret tydelige risici og udfordringer for det danske arbejdsmarked.

Men før vi dykker lidt mere ned i tallene, så lad os få defineret: Er psykisk og mentalt det samme?

Mental sundhed versus Psykisk sundhed

Mental sundhed handler om overskud og trivsel – mens psykisk oftere forbindes med selve tilstanden af sindet.

Med det i mente i forhold til det danske arbejdsmarked, som er min pointe med dette indlæg, så lad os dykke ned i de tal i rapporten, der omhandler de unges tilstand vedrørende trivsel.

Det vil sige vi holder fokus på, hvordan de unge i Generation Z kan: Håndtere dagligdags udfordringer – udnytte sine evner – og bidrage til fællesskabet på jobbet.

1. Mere sårbare, stressede unge medarbejdere

• Meget højt stressniveau og udbredt søvnproblemer hos unge – især kvinder – øger risikoen for: Korttidssygefravær, langtidssygemeldinger og tidligere exit til førtidspension
• Virksomheder vil opleve flere unge, der hurtigere ”brænder sammen” i højt tempo jobs (konsulent, service, sundhed, undervisning) og har brug for tydeligere rammer, forventningsafstemning og løbende støtte

2. Rekruttering, fastholdelse og ”pre‑boarding”

• Når ensomhed, social isolation og lavt mentalt velbefindende er udbredt, bliver overgangene (uddannelse → job, jobskifte, første fuldtidsjob) mere skrøbelige
• Arbejdsgivere, der ikke aktivt arbejder med onboarding, social inklusion og psykologisk tryghed, vil have vanskeligere ved at fastholde Gen Z de første 6‑12 måneder

3. Krav til ledelse og arbejdsmiljø

• Data viser, at personer udenfor arbejdsmarkedet og med kort uddannelse har markant mere stress, søvnproblemer og ensomhed, hvilket betyder, at ”klassiske” lavtløns- og ufaglærte jobs får en særligt udsat rekrutteringsbase
• Ledere får brug for kompetencer i mental sundhed, forebyggelse af stress, fleksibilitet (timer, arbejdsform), tydelig prioritering og løbende 1:1‑dialoger – ikke kun ”hyggelige tiltag”, men strukturelle greb

4. Øget behov for sundheds- og trivselsindsatser på arbejdspladsen

• Kombinationen af: høj stress, dårlig søvn, usunde kostvaner, fysisk inaktivitet og øget brug af nikotin blandt unge giver højere risiko for langvarig sygdom og nedsat arbejdsevne senere i livet
• Det taler for, at arbejdspladser i højere grad integrerer sundhed i kernepolitikker: systematiske trivselsmålinger, adgang til psykolog/coach, fleksible pauser, søvn- og stresskurser, støtte til ryge-/nikotinstop og bevægelse

5. Ulighed – en strategisk HR‑udfordring

• Social ulighed går igen på alle indikatorer, og personer med kort uddannelse og løs arbejdsmarkedstilknytning har tydeligt dårligere mental og fysisk sundhed
• For brancher, der primært rekrutterer kortuddannede unge (detail, rengøring, lager, service, produktion), betyder det mere komplekse rekrutterings- og fastholdelsesopgaver, behov for simple, lavthængende støttetilbud og tæt samarbejde med kommuner/A‑kasser