Visuel kommunikation

Visuel kommunikation og virkemidler er din brændende platform. Ikke fordi, at tekst ikke længere virker, men fordi, at brugen af videoer er eksploderet. Derfor får du her 10 tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du laver kommunikation via visuelle virkemidler.

Visuelle virkemidler

Til din Employer Branding hører blandt andet, at du har en god virksomhedsprofil og story telling. Såkaldte faste fotos kan fint bruges i den sammenhæng, men det tager kun få sekunder at afkode et billede, hvorefter de jobsøgende er videre i teksten, eller er sprunget videre til et andet sted på dit website, eller over til en konkurrent. Fordelen ved et billede er, at du hurtigt får den jobsøgende igennem dit budskab, og kan opnå en konvertering, eksempelvis i form af tilmelding til et nyhedsbrev.

Men ønsker du, at fastholde den jobsøgende, og give et indtryk, som holder længere i hukommelsen, så er det video, du skal bruge som visuelt virkemiddel. En video, der har en god opbygning, kan afhængigt af på hvilket medie videoen skal bruges, vare 1-2 minutter.

Visuel kommunikation tips

Her får du 10 tips til, hvilke overvejelser du skal gøre, før du går i gang med at lave din første video:

  1. Lav et story board, men tal frit fra leveren. Det giver sammenhæng og personlighed
  2. De første få sekunder er afgørende for, om den jobsøgende kommer fra A til I, i AIDA-modellen
  3. Brug gerne tekniske virkemidler som slide inn, musik og slow motion, men overdriv ikke, da det ødelægger dit budskab
  4. Kameravinkler, lys og lyd kan være godt eller dårlig. Søg hjælp, hvis du ikke føler en interesse for det, eller ikke ved nok om disse virkemidler
  5. Lad være med at være: ”Sælger Helge med de brede fælge”, vær i stedet for sympatisk
  6. Overvej, om det vil være fordelagtigt, at give de jobsøgende mulighed for at skrive i kommentarfeltet
  7. Vil du lave video live, eller en optaget video med mulighed for redigering?
  8. Brug undertekster i dine videoer, da mange unge ser videoer med mute knappen slået til
  9. Lav video tag, hvis det giver mening
  10. Få de jobsøgende til at lave en job video og overvej, om du skal tilbyde at lave video interview